Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Fakta

Efter »vandscootersagen«: To års fængsel for uagtsomt manddrab er i den høje ende

I de fleste tilfælde straffes uagtsomt manddrab mildere, end tilfældet var i vandscooter-sagen, hvor straffen lød på to års ubetinget fængsel. Berlingske har tjekket sager fra de seneste ti år.

(Foto: Mathias Øgendal/Scanpix 2018)
(Foto: Mathias Øgendal/Scanpix 2018)

Reaktionerne på sociale medier var forargelse og krænkede retsfølelser, da der torsdag faldt dom i »vandscootersagen«.

Straffen lød på to års ubetinget fængsel til den 25-årige mand, der blev dømt skyldig i uagtsomt manddrab for i sommeren 2017 at have påsejlet en båd med den konsekvens, at to amerikanske kvinder døde.

Den ene øjeblikkeligt, den anden kort efter af sine kvæstelser.

Men er to år en mild straf sammenlignet med andre straffe for uagtsomt manddrab?

Svaret er nej. Tværtimod er straffen faktisk i den høje ende i forhold til andre sager.

Langt de fleste sager afgøres endda blot med bødestraf.

Straffe for uagtsomt manddrab (2007 til 2016)

Og af de 174 sager, der indebærer ubetinget frihedsstraf, er det kun i 22 af sagerne - svarende til 13 procent - at straffen er landet på over to års fængsel.

I 22 procent af de 174 sager gives en straf på over 18 måneder.

I den 25-åriges toårsstraf talte en reststraf med i dommen, fordi han havde uafsonet kriminalitet med i bagagen, men i skrivende stund vides ikke, hvor meget der tæller med. Selv hvis alle syv måneder, som anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om, fraregnes, ender vi på 17 måneder, hvilket stadig er i den høje ende af de ubetingede frihedsstraffe.

Det viser Berlingskes beregninger på baggrund af et dataudtræk foretaget af Danmarks Statistik.

Så lange ubetingede straffe gives for uagtsomt manddrab (2007 til 2016)

En af de hårdeste straffe på området faldt i 2012, da en dengang 50-årig mand fra Horsens blev dømt treethalvt års fængsel for at skudt en 27-årig mand i brystet med en kaliber 22 Walther-pistol. Den 50-årige stod i første omgang anklaget for mord, men dommen endte altså med uagtsomt manddrab.

* Artiklen er opdateret fredag aften med pointen om, at de to års straf i vandscooter-sagen inkluderer en reststraf for tidligere kriminalitet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.