Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Efter tragisk ulykke: Københavns Politi opruster til søs

Københavns Politi indsætter om få dage deres egen patruljebåd i Københavns Havn.

En dødsulykke nær Langebro i København kostede to unge kvinder livet, da en eller flere jetski kolliderede med den udlejningsbåd, som de befandt sig i. Begge kvinder er amerikanske statsborgere, ifølge Københavns Politi. Ulykken skete om aftenen lørdag den 6. maj 2017. Nu sætter Københavns politi en patruljebåd i vandet, som skal holde øje med farvandet i havnen.
En dødsulykke nær Langebro i København kostede to unge kvinder livet, da en eller flere jetski kolliderede med den udlejningsbåd, som de befandt sig i. Begge kvinder er amerikanske statsborgere, ifølge Københavns Politi. Ulykken skete om aftenen lørdag den 6. maj 2017. Nu sætter Københavns politi en patruljebåd i vandet, som skal holde øje med farvandet i havnen.

Det endte voldsomt tragisk, da en gruppe unge mænd på jetscootere fræsede gennem Københavns Havn for få uger siden. En af dem kolliderede med en lille, elektrisk udlejningsbåd, og to unge amerikanske kvinder mistede livet. Nu gør Københavns Politi klar til at styrke indsatsen i havnen.

Det skriver TV2 Lorry.

For hidtil har politiet været afhængige af Marinehjemmeværnet, når der skulle sejles. Nu har Københavns Politi lejet en båd, som de råder over 24 timer i døgnet.

- Vi vil da intensivere vores sejlads, og vi vil altid være til stede, når der i øvrigt er mange, der bruger havnen. Det er jo sådan, at brugen af havnen er steget markant i de sidste par år, siger Peter Dahl, der ledende politinspektør og chef for beredskabet i Københavns Politi.

Den nye båd ligner til forveksling den, som politiet hidtil har lånt af marinehjemmeværnet. Men den vil blive bemalet med bogstaverne POLITI, og den bliver udstyret med blå blink.

- Vi skal have uddannet nogle bådførere, men vi er i princippet klar om en uges tid, lyder det fra Peter Dahl.

Og Københavns politi fortsætter samarbejdet med Marinehjemmeværnet. Det vil sige, at de råder over to både, hvis det er en situation, der kræver det.

Båden kommer til at ligge ved Holmen og kan dermed nå alle områder af Københavns Havn i løbet af kort tid.

Den voldsomme ulykke i Københavns Havn skete ved Langebro den 6. maj, hvor flere førere af vandscootere - som ikke er tilladt i Københavns havn - drønede rundt i havnebassinet. En af førerne mistede tilsyneladende kontrollen og hamrede ind i en af havnens små udlejningsbåde, der var fuld af glade turister. To af dem mistede livet.

Siden har debatten om kontrol med de livsfarlige vandscootere raset, og Københavns Politis anskaffelse af den nye patruljebåd er en direkte følge af den tragiske ulykke.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.