Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Efter to dødsfald på et år: Flere og flere køber selv meningitis-vaccine

Markant flere forældre har det seneste år valgt at investere i vaccinationer mod meningokok til deres børn. Der er ikke umiddelbart udsigt til, at vaccinen kan integreres i børnevaccinationsprogrammet, oplyser Sundhedsstyrelsen.

16-årige Mathias Baadsgaard-Lund døde af meningitis få timer efter, han sidste år i januar var blevet indlagt på hospitalet. Et år efter led den 17-årige gymnasieelev Hans Petersen samme triste skæbne.

I Danmark har der det seneste år været to dødsfald som følge af smitte med meningokokker, der er den bakterie, som forårsager meningitis. Det er en form for bakterier, som mange bærer rundt på uden at ænse det, men som pludselig kan udvikle sig og blive dødbringende, hvis der ikke reageres hurtigt.

Der findes en vaccination mod bakterien, men den er ikke en del af børnevaccinationsprogrammet. Det betyder, at man som forælder selv skal købe den til sine børn, hvis man er bekymret over smitten.

Og det er et stigende antal danskere tilsyneladende. For antallet af solgte vacciner er steget eksplosivt, siden historien om Mathias Baadsgaards triste skæbne kom frem. Det viser tal fra Statens Serum Institut, som Berlingske har fået.

Massiv stigning i efterspørgslen

Der findes flere forskellige vacciner mod sygdommen, men det gennemgående billede hos instituttet er, at efterspørgslen er steget.

Vaccinen mod den mest udbredte form for meningokokker i Danmark er meningokok B. Hvor der hver måned sidste år i gennemsnit blev solgt 14 vacciner af denne type, var tallet i januar steget til 18 og i marts til 73. Hvad stigningen skyldes, ved Statens Serum Institut ikke, men et bud kan være det øgede fokus på sygdommen kombineret med, at meningokok B er den mest hyppige af smitteformerne.

Det er dog ikke den type, der kostede de to unge mænd livet. Den hedder meningokok W, og har indtil 2016, hvor der blev rapporteret om otte tilfælde, været yderst sjælden i Danmark. Sidste år blev der i gennemsnit solgt 598 vacciner om måneden, mens tallet for februar og marts gennemsnitligt lå på 1.014. Januar 2017 er ikke medtaget, da tallet her er ekstremt højt, fordi hele Birkerød Gymnasium blev vaccineret, efter at en elev mistede livet 1. januar på grund af meningokok W.

Også på apoteker kan man købe vaccinen, som man så kan tage med til lægen. Apotekerforeningen har dog ikke registreringer, så man kan sige, hvordan udviklingen har været det seneste år.

En bemærkelsesværdig stigning

Den generelle stigning i efterspørgslen på vaccinerne er bemærkelsesværdig, fordi antallet af meningokok-smittede danskere generelt har været faldende de seneste mange år. Det højeste antal tilfælde af smittede i Danmark var i 1987, hvor 287 tilfælde blev registreret. I dag er der i gennemsnit omkring 40 smittede årligt.

»Generelt kan man sige, at forekomsten af meningokok-smittede i Europa falder. Det kan skyldes flere ting, blandt andet bedre sociale forhold og et fald i antallet af rygere. Man ved nemlig, at rygere bærer mere på flere meningokok-bakterier end ikke-rygere, ligesom man også ved, at forekomsten er større på steder, hvor mange unge mennesker bor sammen - eksempelvis på en kaserne,« siger Palle Valentiner-Branth, der er afdelingslæge i infektionsepidemiologi og forebyggelse ved Statens Serum Institut.

Den faldende forekomst er også forklaringen på, at meningokok-vacciner ikke er en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark.

»Alvorlighedskriteriet« vejer tungt

Det sker på baggrund af en række parametre, når Sundhedsstyrelsen vurderer, hvorvidt en vaccine skal integreres som en del af vaccinationsprogrammet. Man kigger på byrden ved at få sygdommen, på hvilke vacciner, der er til rådighed, om den kan gives til børn, og hvor mange gange, den skal gives, om forældrene overhovedet er interesserede i vaccinen, og hvad vaccinen koster.

Den kalkule har man foretaget flere gange, når der har været et stigende antal smittetilfælde. Det skete blandt andet i 2011, hvor der var en vækst i antal meningok C-smittede. Udbruddet var dog ikke så voldsomt, at det blev skønnet nødvendigt at integrere det i børnevaccinationsprogrammet.

Hvilke overvejelser er der i forhold til, at de to dødsfald, vi har set for nylig som følge af meningokok-bakterier, måske kunne være undgået, hvis man havde haft meningokok i børnevaccinationsprogrammet?

»Et af de kriterier, der vejer allertungest i det danske vaccinationsprogram, er alvorlighedskriteriet – altså spørgsmålet om, hvor alvorlig sygdommen er, og det her er jo en sygdom, der helt sikkert opfylder det kriterium. Så kigger man også på, hvor stor en byrde den er for samfundet, og der er afvejningen, at selv om et tilfælde for den enkelte, er et tilfælde for meget og voldsomt tragisk, så er tendensen overordnet for nedadgående, og det ser ud som om, kurven har den rigtige retning,« siger afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg.

Hvad skal der til, før man vil putte meningokok-vacciner ind i børnevaccinationsprogrammet?

»Hvis der sker noget med antallet af tilfælde, så er det noget, vi skal genoverveje. Og så skal vi overveje, hvilke vacciner der er tilgængelige. Det har tidligere været sådan, at nogle af vaccinerne kan gives til mindre børn, mens andre ikke kan, så der er også forskel på, hvad der er tilgængeligt, og hvor hyppigt de skal gives,« siger Bolette Søborg.

Opfordring har fået 62.000 delinger

Sundhedsstyrelsen vil hverken anbefale bekymrede forældre at købe meningokok-vacciner til deres børn. De vil dog heller ikke fraråde det, men opfordrer rejsende til at tage en diskussion med en læge omkring behovet for vaccinen.

Debatten om meningokok-sygdommen er blevet aktuel i Danmark, efter at tre unge mænd i løbet af det seneste år har mistet livet som følge af sygdommen. Det fik for et par uger siden Trine Baadsgaard, der er mor til en af de afdøde drenge, til at skrive et Facebook-opslag, hvori hun opfordrer andre forældre til at lade deres børn vaccinere.

»Jeg er en mor, der mistede min søn til en sygdom, han kunne være vaccineret mod. Men jeg vidste det ikke,« skriver Trine Baadsgaard i opslaget, der på nuværende tidspunkt er blevet delt over 62.000 gange, kommenteret over 4.000 gange og liket over 18.000 gange.

Samtidig har DR i denne uge fokus på sygdommen i en række programmer og artikler, hvor pårørende står frem.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.