Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Efter Tibet-sagen: Politiet har øget fokus på sandhedspligt

På workshops i Rigspolitiet har man talt om sandhedspligt. Rutiner er blevet lagt om. Kontrollen er øget.

Efter en stribe fejlagtige svar til Folketinget om Tibetsagen har politiet forsøgt at stramme op.

Målet er at sikre, at de folkevalgte får pålidelige oplysninger.

Tibetsagen har »medført en øget bevidsthed hos alle medarbejdere om vigtigheden af kontrol af de oplysninger, som videregives til ministeriet og Folketinget«, skriver Rigspolitiet i en mail til Ritzau.

Dermed har sagen fået konsekvenser, allerede inden Tibetkommissionen er klar med sine konklusioner.

I et retslokale i Søborg ved København har kommissionen siden november afhørt politifolk, embedsmænd og ministre.

Opgaven er at afklare, hvorfor politiet besluttede at tage tibetanske flag fra borgere under kinesiske besøg - især statsbesøget af præsident Hu Jintao i 2012.

Politiet forsøgte tilsyneladende at skjule en demonstration for præsidenten. Ordensmagten sørgede også for at få fjernet graffiti - for eksempel FRIHED, som var skrevet på asfalten foran et hotel.

Men Tibetkommissionen ser også på den stribe af fejlagtige svar, som Folketinget modtog.

I mailen oplyser Rigspolitiet, at der sidste år blev afholdt to workshops.

Emnet var embedsmænds sandhedspligt - »at man som embedsmand ikke må medvirke til, at der til Folketinget videregives oplysninger, som er urigtige eller vildledende«.

Også i 2015 var der to workshops, »hvor særligt Tibetsagen blev drøftet«. Her blev det understreget, hvor vigtigt det er at kontrollere rigtigheden af de oplysninger, der sendes til Folketinget.

Desuden har Rigspolitiet generelt »arbejdet målrettet« med rutinerne ved besvarelse af spørgsmål fra Folketinget. Det har ført til skriftlige retningslinjer.

Oveni er der sket »en omstrukturering og styrkelse« af de enheder, der er beskæftiget med at samle oplysninger til Folketinget, hedder det.

Afhøringerne i Søborg har vist, at Rigspolitiet ikke kontrollerede de svar, man fik fra Københavns Politi. De blev blot sat ind i en skabelon og hurtigt ekspederet videre.

I Københavns Politi var der ingen vilje til at dykke nærmere ned i sagen. En chefkonsulent overså en skriftig ordre, som en vicepolitidirektør har betegnet som »åbenlyst ulovlig«.

Først efter en dom afsagt af Østre Landsret i september 2015 tog den øverste ledelse affære. Politidirektør Thorkild Fogde tog sagens papirer med hjem på weekend, og kort efter blev ordren i den såkaldte operationsbefaling opdaget.

Kommissionen fortsætter sine afhøringer i marts. Beretningen ventes inden årets udgang.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.