Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Efter terrorangrebet: Politiet har brugt over 770.000 timer på at »bevogte mursten inde i København«

Terrorangrebet for to år siden har kostet dyrt. Konsekvenserne er bl.a. henlæggelse af sager og længere sagsbehandling af voldssager og tyverier, siger politifolk.

Sneen daler over Krystalgade i København, og politibetjente står nu på tredje år vagt foran den jødiske synagoge. hvor en vagt ved en jødisk fest, Dan Uzan, blev skuddræbt. Foto: Asger Ladefoged
Sneen daler over Krystalgade i København, og politibetjente står nu på tredje år vagt foran den jødiske synagoge. hvor en vagt ved en jødisk fest, Dan Uzan, blev skuddræbt. Foto: Asger Ladefoged

Sneen daler over Krystalgade i København, men betjentene står der stadig. I civilt med skrattende walkie-talkier i lommen, fornuftigt fodtøj og skarpladte pistoler.

»Vi er bevæbnede til tænderne.« Betjenten klapper sig på hoften og på sportstasken, han bærer på ryggen.

Der er ikke blevet skudt i Krystalgade i to år – men for snart to år siden rungede elleve skud i gaden, to betjente blev ramt af skud, og Dan Uzan afgik ved døden.

Siden har Danmark været i højeste terroralarmberedskab, og betjente bevogter den jødiske synagoge og andre potentielle terrormål i København dag ud og nat ind.

Og det har de gjort i mange timer. 777.521 timer for at være helt præcis. Og i de to år, politiet har været i Krystalgade, er der blevet talt alt fra fynsk til vendelbomål i de slet skjulte øresnegle.

Opgaven med at stå værn om potentielle terrormål i København er en fælles politiopgave for alle landets politikredse.

Tillidsmændene i landets politikredse fortæller, at det har mærkbare konsekvenser for borgerne i deres område, at deres medlemmer udfører opgaver langt hjemmefra.

»Borgerne betaler prisen«

En aktindsigt, som Berlingske har foretaget hos Rigspolitiet, viser, at indsatsen om at stå vagt om oplagte terrormål i København, herunder særligt jødiske institutioner og trafikale knudepunkter, har krævet mandskab fra hele landet i stor stil.

Sammenlagt har politiet brugt 540 årsværk – altså fuldtidsansatte i et år – til at stå vagt om udsatte terrormål siden februar 2015.

Det svarer til over 770.000 arbejdstimer, og samlet set har omkostningerne forbundet med bevogtningsopgaverne udgjort omkring 174 mio. kr. for perioden 15. februar 2015 til og med januar 2017. Det har betydet, at der er gået mandskab fra andre opgaver, lyder det fra landets politikredse, og det rammer i sidste ende borgerne.

»Når der sker noget ved de danske grænser, eller der er en bevogtningsopgave som den efter terrorangrebet, så har det en pris, og den pris betaler borgerne,« siger Jørgen Jensen, formand for Københavns Vestegns Politiforening.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fortæller i et skriftligt svar, at man undersøger muligheden for at erstatte bevogtningen med forskellige teknologiske tiltag:

»Det er ingen hemmelighed, at politiet de seneste år har brugt mange ressourcer på at bevogte terrormål. Det er konsekvensen af, at vi lever i en ny virkelighed, hvor vi skal være rustede til at modstå en alvorlig terrortrussel. Det giver god mening løbende at se på, om bevogtningen kan udføres smartere med f.eks. mere moderne teknologi,« skriver ministeren.

Men bevogtningsopgaverne i København har allerede kostet tid og mandskabstimer i hele landet:

»Vi har været nødt til at rykke tættere sammen i bussen, og vi har måtte bede folk om at arbejde ekstra. Vi prioriterer dagligt i bunkerne af sager, men vi er pressede, og det har vi været længe. For os er det vigtigste vores akutte beredskab, altså at vores borgere ved, at vi kommer, når man ringer 112,« forklarer Kit Claudi Grøn-Iversen, politidirektør hos Fyns Politi.

Ressourcemangel

Det er de sjællandske politikredse, der har bidraget mest til bevogtningen i København, hvilket skyldes, at vagtplanerne for bevogtningsopgaverne blev lagt om i januar 2016 som følge af indførelsen af den midlertidige grænsekontrol. Fra sommeren 2016 har bevogtningsopgaven i København alene været udført af de sjællandske kredse, eksklusiv Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

»Vi har haft problemer, må jeg sige. Vi har afgivet mange til bevogtning og gør det stadig. Det er hårdt, og vi er ved at være godt trætte,« siger Mogens Heggelund, formand for Midt- og Vestsjællands Politiforening.

Mogens Heggelund fortæller, at man både har afgivet medarbejdere til bevogtningsopgaver i relation til terrorangrebet i København, men også andre opgaver i regi af Rigspolitiet.

»Det er, som om vores personale suges væk herfra.«

Hvilke konsekvenser har bevogtningsopgaven haft for efterforskningen af andre sager i jeres politikreds?

»Vi har haft problemer med voldssagsbehandling og sager om økonomisk kriminalitet, ligesom vi har været bagefter i behandlingen af sædelighedssager og børne- og overgrebssager. Vi har bare ikke haft tilstrækkelige ressourcer til at holde fokus på hele butikken hele tiden. Derfor opstår der skiftende områder, hvor sagsbehandlingstiden bliver for lang. Det er konsekvensen,« svarer Mogens Heggelund og fortsætter:

»Hånden på hjertet, så ville man da hellere lave traditionelt politiarbejde, der handler om at opklare forbrydelser, end at bevogte mursten inde i København. Men så enkelt er det jo ikke.«

Sager ligger stille

Også hos Nordsjællands Politi mærker man presset hjemme i kredsen, når så meget mandskab går til bevogtningsopgaver i København.

»Der har de sidste par år været en meget markant stigning i sagsbehandlingstiden i nogle sager. Bl.a. har nogle berigelsessager ligget meget længere. Vi har flere tusinder sager liggende. Så jo, det har haft stor betydning. Alt andet ville være løgn at sige,« siger Lars Jensen, formand for Nordsjællands Politiforening.

Justitsminister Søren Pape Poulsen siger, at man fra regeringens side gør, hvad man kan, for at sikre, at politiet har de fornødne ressourcer: »Vi er samtidig i fuld gang med at uddanne flere politibetjente, og der ansættes politikadetter, som kan aflaste politiet. Der findes ingen snuptagsløsning, men vi gør alt, hvad vi kan, for at sørge for, at politiet har de ressourcer, de har brug for,« skriver ministeren til Berlingske.

Politidirektøren i Københavns Politi, Thorkild Fogde, har ikke ønsket at medvirke i denne artikel. Københavns Politi henviser i stedet til Rigspolitiet, der heller ikke er vendt tilbage på Berlingskes anmodning om interview.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.