Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Efter skybrud og farligt vejr: Hovedstadens Beredskab advarer om at røre vandet

Søndag d. 17. september 2017 blev Helsingørmotovejen lige inden Hans Knudsens Plads endnu engang oversvømmet, efter et voldsomt uvejr havde ramt København med store mængder regn og hagl. Tre biler sad fast i vandmasserne.. (Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2017)
Søndag d. 17. september 2017 blev Helsingørmotovejen lige inden Hans Knudsens Plads endnu engang oversvømmet, efter et voldsomt uvejr havde ramt København med store mængder regn og hagl. Tre biler sad fast i vandmasserne.. (Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2017)

Et uventet og voldsomt vejr kom som en overraskelse for store dele af Hovedstaden tidlig søndag eftermiddag - herunder de mange tusinde løbere til Copenhagen Half Marathon.

Nu meddeler Hovedstadens Beredskab på Twitter, at man skal undå berøring med vand fra de seneste timers skybrud, da det er forurenet med kloakvand.

Arbejder man med oprydning efter oversvømmelser og de massive mængder regn, skal man ifølge Hovedstadens Beredskab benytte beskyttelsesudstyr.

Det voldsomme uvejr har allerede skabt trafikale problemer på Tuborgvej og Helsingørmotorvejen, men også Bispebjerg Hospital er ramt af oversvømmelser.

Oveni skybrud og kloakvand varslede DMI tidligere på dagen, at det farlige vejr kommer igen. De har klokken 16.42 nedskaleret til 'risiko for voldsomt vejr' - hvilket gælder for hele Hovestadsområdet.

Derfor opfordrer Københavns Politi nu alle borgere i Fælledparken om tage hjem, da DMI varsler om mere farligt vejr for København og store dele af Sjælland.

»Vi har fået meldinger om farligt vejr fra DMI, så derfor melder vi nu ud, at de tilbageværende borgere i Fælledparken skal bevæge sig hjem. Også selvom himlen lige nu er blå og solrig over Østerbro, så melder prognosen snart om mere vodsomt vejr,« oplyser Københavns Politi, der dog fastholder, at der ikke er tale om en decideret evakuering.

Midt under Copenhagen Half Marathon blev tre personer ramt af lyn ved målområdet i Fælledparken klokken 12.45. De tre personer er lettere tilskadekommende og efter efter sigende fragtet til Rigshospitalet.

Og nu tyder alle vejrprognoser på, at mere voldsomt og farligt vejr bevæger sig ind over Hovedstaden. Det betyder også, at den resterende del af Copenhagen Half Marathon aflyses.

»DMI har varslet farligt vejr, og det er også baggrunden for, at vi (Københavns Politi, red.) sammen med løbsledelsen aflyser Copenhagen Half Marathon,« oplyser Københavns Politi.

Politiet har ikke et nøjagtigt tal på, hvor mange mennesker der i øjeblikekt befinder sig på de store åbne arealer ved Fælledparken, men der er tale om 'mange mennesker'.

Himlen åbnede sig over tusindvis af mennesker

Copenhagen Half Marathon fandt søndag sted i København med en godt 21 kilometer lang rute igennem byen.

Midt under løbet, klokken 12.30, ramte et voldsomt uvejr København med både hagl, regn og torden. Flere lynnedslag gjorde også sin éntre, hvor tre løbsdeltagere blev ramt og kom lettere til skade. De massive mængder regn, som på kort tid væltede ned over byen, har skabt floder og oversvømmelser flere steder. Også ved målstregen i Fælledparken.

En tilskuer på stedet fortalte også tidligere til BT, at strømmen på stedet gik umiddelbart efter, at lynet havde slået ned. Det betød, at Copenhagen Half Marathon heller ikke længere kunne garantere tider for de deltagere, som gennemførte løbet og kom frem til målstregen.

»Copenhagen Half Marathon er aflyst. Løbere og tilskuere bevæg jer hjem eller frem til målområdet. Alt bagage vil blive opbevaret. Tak«. skriver arrangørerne bag løbet på Twitter.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.