Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Efter skandalehistorier om kongehuset: Kendt chef for dansk ugeblad stopper

Det er blevet offentliggjort, at chefredaktøren for Her&Nu, Erling Tind Larsen, stopper i sin stilling.

Prinsesse Marie var genstand for en historie i Her&Nu som ugebladet senere måtte trække tilbage
Prinsesse Marie var genstand for en historie i Her&Nu som ugebladet senere måtte trække tilbage

I en netop udsendt pressemeddelelse annoncerer Her&Nu, at ugebladet skal have ny chefredaktør. Det skyldes, at »Erling Tind Larsen efter drøftelser med ledelsen om den nye linje har valgt at trække sig fra posten som chefredaktør,« står der i pressemeddelelsen.

Og ifølge hovedpersonen selv er beslutningen taget i enighed:

»Det er jo i kølvandet på den turbulens bladet var inde i – efter det har jeg de seneste tre ugers tid talt med ledelsen om den fremtidige linje, og det er blevet klart, at vi ikke synes det samme om bladets fremtid. Så er det en helt naturlig konsekvens, at vi er blevet enige om, at det stopper her,« siger Erling Tind Larsen til BT.

Den seneste tid har ugebladet været i mediernes søgelys efter to forsidehistorier, som er endt med at blive trukket tilbage. Der stod nemlig bl.a, at kronprins Frederik havde været utro og havde besøgt en prostitueret. Historien blev dog trukket tilbage efter, at sexolog Jakob Olrik, som ellers var hovedkilde, tog afstand til forsidehistorien og afviste, at den var sand.

Mediejurist Vibeke Borberg fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole sagde i den forbindelse til fagbladet Journalisten, at artiklen krænkede både loven og de presseetiske regler.

Den anden forsidehistorie er også af royal karakter. Ifølge Her&Nu skulle prinsesse Marie nemlig have fået foretaget en brystforstørrende operation i Litauen i juni 2014 - en påstand, der ifølge Kongehuset er pure opspind. Det fik Erling Tind Larsen til at trække historien i oktober 2015 med følgende begrundelse:

»Da vi bliver kontaktet af kongehuset, tager vi igen kontakt til vores kilder, og de fastholder historien. Og vi vil jo til enhver tid beskytte vores kilder, derfor kan vi ikke uden at afsløre, hvem de er, føre bevis for, at vores påstand er rigtig. Derfor er det også en principiel beslutning, der gør, at vi hellere vil trække historien tilbage end at afsløre vores kilder. Folk skal vide, at når de fortæller noget til os, så fortæller vi ikke videre, hvem de er,« fortalte han til BT.

Indtil der er fundet en afløser, vil Marianne Gram, ugebladsdirektør i Egmont, overtage rollen som ansvarshavende chefredaktør på Her&Nu.

»Brandærgerligt med de to forsider«
Tidligere har Erling Tind Larsen selv udtalt, at han har været overrasket over Kongehusets kraftige reaktion på de to historier. Han understreger, at der 'selvfølgelig er forskel på research og det at trykke historien':

»Det er to forskellige slags historier, men i det seneste tilfælde (kronprinsen og utroskab, red.), var det, fordi vi havde talt med Kongehuset, hvor de havde haft alle muligheder for at reagere på Jakob Olriks udtalelser. Men de svarede med et skuldertræk og gad overhovedet ikke kommentere på det. Så det kom lidt bag på mig, at der kom bål og brand, da vi så trykte det,« siger Erling Tind Larsen.

I dag står Erling Tind Larsen ved, at historien overtrådte loven, som mediejurist Vibeke Borberg også konkluderede.

»Det er der ingen tvivl om, når man ser på det i bagklogskabens lys, Det er brandærgerligt, at vi lavede de to forsider. Det synes hele redaktionen og jeg selv. Det har jo skabt tvivl om linjen,« siger han.

Opdateres....

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.