Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Efter reformer af dagpenge og kontanthjælp: 155.000 lever helt uden indkomst

Antallet af personer, som hverken er i job, uddannelse eller på offentlig ydelse, er på syv år steget med 28.000 personer. Ikke noget problem at være fri af velfærdsstaten, mener den liberale tænketank Cepos.

ARKIVFOTO
ARKIVFOTO

De udfaldstruede« hed de, dem der under den forrige regering var genstand for en voldsom politisk debat og kastede Thorning-regeringen ud i den ene krise efter den anden. De udfaldstruede var de ledige, der med den kortere dagpengeperiode fra 2010 stod til at ryge ud af systemet. I dag kan de ses i statistikken.

Antallet af personer i den arbejdsdygtige alder, som hverken er i job, under uddannelse eller modtager en offentlig ydelse, er steget markant de senere år. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Således var der sidste år 154.500 personer svarende til fem procent af de 18-59-årige danskere, som stod helt uden forsørgelse – eller rettere, som blev forsørget af familie, venner, egen opsparing og formue, sort arbejde eller lignende.

I 2010 udgjorde gruppen, som er »faldet ud«, 4,2 procent af de 18-59-årige, og siden er den så vokset med knap 28.000 personer.

»Både dagpengereformen og kontanthjælpsreformen kan have medført, at flere i dag er overladt til sig selv eller forsørges af familie eller venner,« hedder det i AEs analyse.

Udviklingen kommer samtidig med, at antallet af personer mellem 16 og 64 år på offentlig forsørgelse ifølge AE er det laveste i 20 år. Sidste år modtog 777.600 således en offentlig ydelse svarende til 21,5 procent. Andelen toppede i midten af 1990erne. I 1995 var 930.000 personer – 26,7 procent – i den arbejdsdygtige alder på en eller anden form for overførselsindkomst, hvilket dækker alt fra kontanthjælp, barselsdagpenge, førtidspension, efterløn eller andet. Dog ikke SU, som fra 2010 til i dag er steget markant.

En række reformer har siden midten af 1990erne gjort det sværere at få offentlige ydelser. Ud over dagpenge og kontanthjælp er der strammet op på reglerne for førtidspension, SU, sygedagpenge og efterløn. Står man uden indkomst overhovedet, er der dog fortsat kontanthjælpen at falde tilbage på.

Chef­økonomen i den liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen, mener, at Danmark fortsat har et fintmasket socialt sikkerhedsnet.

»Det er ikke noget problem, at man bliver uafhængig af velfærdsstaten, når man har så stor en formue, at man kan trække sig tilbage for egne midler, eller at ens ægtefælle kan forsørge én,« siger Mads Lundby Hansen.

Dagpengereformen fra 2010 medførte, at tusinder af ledige faldt ud af dagpengesystemet. Nogle af dem har efterfølgende kunnet få kontanthjælp, men kun hvis ikke de har opsparing, formue eller en ægtefælle til at forsørge sig.

»Det ville være et problem, hvis nogen stod helt uden forsørgelse, men vi har et kontanthjælpssystem og en kontanthjælp, der er relativt høj i forhold til andre lande,« siger Mads Lundby Hansen. Han peger også på dagpengereformen som en årsag til stigningen.

SFs beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, mener, at der bør være langt større fokus på dem, der »falder ud«. For de risikerer at havne i »socialt kviksand«, mener Karsten Hønge.

»Hvis det er udtryk for et frit valg, at nogen vælger at leve uden offentlig forsørgelse, så er det jo godt, men jeg tror dog, at det er udtryk for det, som vi utallige gange advarede mod i forbindelse med dagpengereformen. Når man giver titusindvis af mennesker fem kolde tæer bagi på vejen ud af A-kasserne, så er nogen heldige at være berettiget til kontanthjælp. Men man skal ikke have ret mange midler. Er man gift, har et hus eller en gammel slæde af en vis værdi, så er kassen smækket i,« siger Hønge.

Han peger på, at det især er i udkantsområder, hvor det kan være svært at finde job, at »udfaldet« kan få, hvad han kalder »dramatiske konsekvenser«.

Analysen fra AE viser da også, at forskellene er meget store. Mens rundt regnet en tredje­del af de 16-64-årige på Lolland og på Langeland modtager offentlig forsørgelse, er det i Gentofte, Rudersdal, Allerød, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk under 13 procent.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.