Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Efter indrømmet overvågning: Tyrkisk rådgiver sendt hjem

Fredag sagde Adnan Bülent Baloglu, at den tyrkiske ambassade har overvåget dansk-tyrkere. Nu er han hjemsendt.

ARKIVFOTO
ARKIVFOTO

København. Den religiøse rådgiver for den tyrkiske ambassade, Adnan Bülent Baloglu, er søndag blevet sendt hjem til Tyrkiet.

Hjemsendelsen sker, kort tid efter at han fredag bekræftede over for Kristeligt Dagblad, at den tyrkiske ambassade i Danmark systematisk har indsamlet oplysninger om dansk-tyrkere.

Det skriver det dansk-tyrkiske medie Kuzey.dk ifølge Kristeligt Dagblad.

Adnan Bülent Baloglu er rejst hjem til direktoratet for religiøse anliggender i Ankara i Tyrkiet.

Han ønsker over for Kuzey.dk's chefredaktør, Sadi Tekelioglu, ikke at fortælle, hvorfor han er sendt hjem.

- Direktoratet for religiøse anliggender i Tyrkiet ser gerne, at diskussionen om Tyrkiets overvågning slutter hurtigst muligt.

- I den forbindelse kunne det godt tænkes, at man fra tyrkisk side ser det som et problem, at Adnan Bülent Baloglu er i Danmark, siger chefredaktøren til Kristeligt Dagblad.

Det er ikke nyt, at der berettes om, at den tyrkiske ambassade overvåger personer i Danmark, men det er første gang, at ambassaden har bekræftet oplysningerne.

Ifølge et dokument, som Kristeligt Dagblad er i besiddelse af, er der tale om indsamling af oplysninger om fire mænd og 14 skoler i Danmark. De menes alle at være tilknyttet bevægelsen bag Fethullah Gülen.

Fethullah Gülen er tidligere imam og mistænkes af Tyrkiet for at stå bag kupforsøget i Tyrkiet sidste sommer. Siden 1999 har han boet i USA, hvorfra Tyrkiet efter kupforsøget har forsøgt at få ham udleveret - uden held.

Adnan Bülent Baloglu brugte fredag kupforsøget til at forsvare, at ambassaden indsamler oplysningerne.

- Denne indsamling af information er en stats refleks på et forfærdeligt kupforsøg, hvor folk er blevet brutalt dræbt.

- Hvis de mennesker render rundt blandt os, må vi vide det, sagde Adnan Bülent Baloglu til Kristeligt Dagblad.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.