Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Efter 11 års forberedelse: Nye kampfly lægger an til landing

Efter snart 11 års tilløb nærmer regeringen sig en beslutning om, hvilke kampfly Danmark skal have i fremtiden. Købsprocessen er gået ind i allersidste fase. I mellemtiden er flyvevåbnets F-16-fly blevet så slidte, at de formentlig kun »med klisterbånd og tyggegummi« kan holdes på vingerne få år endnu.

Stemmerne i radioen er anspændte.

»Vi ses,« skratter radioen.

»Det gør vi,« svarer piloten fra F-16-flyets cockpit. Han trækker i et håndtag og udløser en kontrolleret eksplosion. Kampflyets top flyver af. Katapultsædet sender ham lodret op i luften. I en røgsky udløser piloten sin faldskærm.

»Det er gået planmæssigt, og det ser ud til, at han hænger fint i skærmen,« lyder det i radioen. Lettelsen breder sig.

»Helikopteren har ham in sight.«

»Det lyder sateme godt.«

BMINTERN - epa04315787 The Eurofighter Typhoon fighter jet flies at the Farnborough Airshow in Farnborough, Hampshire, south east England, 14 July 2014. The theme of 2014 Farnborough Airshow is 100 years of aviation and runs from 14 - 20 July 2014. EPA/ANDY RAIN
BMINTERN - epa04315787 The Eurofighter Typhoon fighter jet flies at the Farnborough Airshow in Farnborough, Hampshire, south east England, 14 July 2014. The theme of 2014 Farnborough Airshow is 100 years of aviation and runs from 14 - 20 July 2014. EPA/ANDY RAIN

Klokken er 13:22 tirsdag den 27. oktober sidste år, og få sekunder senere forsvinder det nyeste af Danmarks F-16-kampfly i Nordsøens bølger. Episoden, som piloten i øvrigt slap fra med lette knubs, er udførligt beskrevet i et videoklip udgivet af Forsvaret.

Det stod klart allerede kort efter take-off, at et defekt landingsstel og et smadret hjul gjorde det umuligt at lande kampflyet, og derfor blev det i stedet parkeret på havets bund.

Fra Forsvarets havarikommission lyder det i den seneste opdatering, at »de hidtil analyserede informationer giver i sig selv ikke nogen (...) svar på, hvad der i første omgang forårsagede problemerne.«

Ingen ved altså endnu præcis, hvorfor det danske F-16-fly gik i stykker. Men seniorforsker Gary John Schaub Jr. fra Center for Militære Studier har en teori:

»Selvfølgelig lyder meldingen fra Forsvarsministeriet og flyvevåbnet, at det var en tilfældighed. Flyet var aldrig gået på vingerne, hvis ikke alt på tjeklisten var i orden,« siger seniorforskeren:

»Så problemet er generelt. Jo ældre et fly er, jo større er risikoen for, at sådan noget sker. Det er som med et par jeans: Jo mere du går med dem, jo større er risikoen for, at de sprækker, når du hopper på cyklen. Til sidst er du nødt til at købe nye jeans.«

De danske F-16-flys tilstand er – endnu en gang – blevet et centralt argument for at bruge et to- eller måske endda trecifret milliardbeløb på at købe nye kampfly i århundredets største, danske våbenhandel. Flyvevåbnet råder i øjeblikket over 30 såkaldt operationelle F-16-kampfly ud af de i alt 77, Forsvaret gennem tiden har indkøbt. De første fly blev leveret i 1980, og gennem de seneste 36 år har flymekanikere løbende skruet på dem, udskiftet reservedele og opdateret software og våbensystemer.

Ifølge seniorforsker ved Center for Militære Studier, Gary John Schaub Jr., har det danske luftvåben dermed »været i stand til at holde F-16-flyene på vingerne betydeligt længere end andre lande, som har købt dem«. Men i sommeren 2015 satte metaltrætheden tilsyneladende ind, og de udsendte F-16-fly i Kuwait begyndte at slå revner i stellene. Kort efter blev det danske bidrag til koalitionen mod Islamisk Stat (IS, red.) i Irak midlertidigt suspenderet, indtil Folketinget i marts vedtog igen at sende danske fly i kamp mod IS.

»Inden for et år eller to vil de ikke længere være i stand til at gøre det. I hvert fald ikke uden at risikere, at der sker alvorlige tekniske fejl under et bombetogt,« siger Gary John Schaub Jr.

Af samme grund arbejder Forsvarsministeriet på højtryk for at lægge sidste hånd på regeringens anbefaling af typevalg og antal. Angiveligt er ambitionen at kunne berolige de andre NATO-lande, ikke mindst USA, ved at have en underskrevet dansk beslutning om kampflyindkøb med i attachémappen i begyndelsen af juli, når alliancen mødes til topmøde i Warszawa.

Politikerne bliver næppe anklaget for at haste indkøbet igennem af den grund. I dag er det ti år og knap otte måneder siden, konkurrencen om udbuddet på Danmarks nye kampfly blev skudt i gang. Det daværende kampflykontor – med et årligt budget på syv mio. kr. – blev oprettet i 2007, og i de efterfølgende år var der en forventning i forsvaret og især i flyvevåbnet om, at handlen var en ren formsag. Det var ikke et spørgsmål om, om Danmark skulle have nye kampfly, men alene hvilke fly, vi skulle have. I 2009 fløj handlen ind i massive problemer.

Et ømtåleligt notat, som viste, at hovedparten af de daværende 62 F-16-stel (svarende til 48 operative fly) blot havde fløjet halvdelen af deres levetid, dukkede op. Samtidig bølgede finanskrisen ind over Danmark, og store dele af den offentlige sektor råbte på flere midler. Det blev yderst vanskeligt for politikerne at føre valgkamp på, at de ville fravælge hospitaler, skoler og ældrepleje til fordel for lækkert krigsisenkram.

»Jeg er også skatteborger, og jeg ligger ikke hjemme på sofaen og skriger efter nye fly,« sagde daværende forsvarsminister Søren Gade (V) i februar 2009. »Kan vi flyve videre med F-16, gør vi det.«

Sådan blev det.

Købet blev udskudt fra 2016 til 2020. Forsvaret erkendte, at de ca. 80 millioner skattekroner, man havde brugt på at forberede købet, var tabt, fordi udviklingen gik så stærkt, at man ville være nødt til at begynde forfra på nye præmisser, når man genoptog købsprocessen.

Senere i 2009 var der mere dårligt nyt til Danmarks håbefulde piloter. Politikerne besluttede at skære antallet af operative F-16-fly fra 48 til 30, hvilket også var et kraftigt signal om, at antallet af nye kampfly ville blive drastisk reduceret. VK-regeringen indikerede, at der ville blive tale om omtrent 30 nye kampfly.

Siden er købsprocessen nok en gang blevet udskudt, senest i december 2015, da forsvarsminister Peter Christensen (V) havde brug for at »konsolidere beslutningsgrundlaget.« Oversat til jævnt dansk betyder det, at der ikke lige 30 milliarder kroner tilovers i statskassen. Og at antallet af nye kampfly muligvis ikke bare dykker fra 48 til 30, men til endnu færre – i hvert fald hvis man holder fast i den dyre storfavorit, Joint Strike Fighter F-35.

I alt bejler tre producenter til de danske politikere i den største danske våbenhandel i dette århundrede.

Alle tre firmaer har sat omfattende reklamekampagner ind i slutspurten, og her gælder alle kneb. Airbus’ europæiske Eurofighter Typhoon reklamerer med, at Danmark med dette valg undgår »en ny IC4-skandale«, en henvisning til at Joint Strike Fighter F-35-konkurrenten fra Lockheed Martin delvist bliver produceret af koncernen bag de skandaleramte IC4-tog.

Boeing slår på, at deres Super Hornet F18-kandidat er det driftsikre valg, som allerede i stor stil benyttes af den amerikanske flåde – en stikpille til Lockheed Martins F-35er, der endnu ikke er færdigudviklet.

Men spørger man bettingfirmaet NordicBet, er F-35 alligevel konkurrencens storfavorit - oddset er nede i 1,2. Samme analyse lyder fra militære, civile og politiske aktører omkring processen. Blandt andet fordi Danmark siden 2002 har brugt millioner af skattekroner på at være med i Joint Strike Fighter F-35-udviklingsprogrammet. Og fordi flere af vores allierede har købt samme fly.

Samtidig lufter flere tanken, at storpolitiske hensyn kan spille ind, og at det smarteste af den grund vil være at købe amerikanernes favorit, JSF F-35eren. Men den opfattelse deler professor ved Københavns Universitet og ekspert i forsvarspolitik, Mikkel Vedby Rasmussen, ikke entydigt.

»Hvis man skal træffe den her beslutning, så har man snakket med ministre og andet fra de berørte nationer, som har fortalt, hvor vigtigt det er for det gode forhold, at vi køber det ene eller andet sted. Det skal man ikke undervurdere, men vi køber ikke de her fly for at gøre amerikanerne eller tyskerne glade. Vi køber dem, fordi vi skal bruge dem til noget,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Han forklarer, at de eventuelle nye kampfly efter det nuværende forsvarsforlig får to primære funktioner i det danske forsvar. Dels skal de håndhæve vores suverænitet i det danske luftrum, dels skal et antal kunne indsættes i internationale operationer.

»De behov kan man så gange op med dem, som skal på værksted og bruges til at træne med, og der plejer man at bruge en faktor på tre. Og så ender du et eller andet sted omkring 30 fly,« siger forsvarsforskeren.

Tallet 30 er tilsyneladende ikke helt ved siden af. Radio 24syv har angiveligt haft lejlighed til at læse den analyse af flymodellerne, som arbejdsgruppen under Forsvarsministeriet netop har afleveret til ministeren. Heraf fremgår det, at Lockheed Martins F-35-kampfly scorer flest point på alle parametre, og at arbejdsgruppen er kommet frem til, at Danmark bør købe mindst 28 nye kampfly. Regningen bliver angiveligt svimlende 80-100 mia. kroner, som skal betales over 30 år.

Forventningen er, at regeringen snart vil præsentere dens officielle anbefaling til type, antal og finansiering for forligspartierne, som herefter skal forhandle om en politisk beslutning.

Og så er der den frække og overraskende variant.

Når de første F-16 gik i luften i 1980, og hovedparten stadig havde tæt på halvdelen af deres levetid tilbage i 2009, kan man fristes til at tro, at de nuværende fly kan flyve flere årtier endnu.

BMINTERN - British Royal Airforce Wing Commander Jez Attridge sits in the cockpit of his Eurofighter EF-2000 Typhoon jet after he lands at the Gioia del Colle NATO Airbase in southern Italy March 20, 2011. European and U.S. forces have unleashed warplanes and cruise missiles against Libyan targets under a U.N. Security Council resolution authorising military action to protect civilians from leader Muammar Gaddafi’s forces. REUTERS/Giampiero Sposito ( ITALY - Tags: POLITICS MILITARY) - RTR2K69T
BMINTERN - British Royal Airforce Wing Commander Jez Attridge sits in the cockpit of his Eurofighter EF-2000 Typhoon jet after he lands at the Gioia del Colle NATO Airbase in southern Italy March 20, 2011. European and U.S. forces have unleashed warplanes and cruise missiles against Libyan targets under a U.N. Security Council resolution authorising military action to protect civilians from leader Muammar Gaddafi’s forces. REUTERS/Giampiero Sposito ( ITALY - Tags: POLITICS MILITARY) - RTR2K69T

Professor Mikkel Vedby Rasmussen Ramussen peger på en helt fjerde mulighed. Dropper vi kampflyenes udenlandske missioner og bruger F-16-flyene udelukkende til at hævde vores suverænitet over det danske luftrum, kan vi »med klisterbånd og tyggegummi« forlænge F-16-flyenes levetid med nogle år.

»Men konsekvensen vil være, at Danmark bliver en fjerderangs militærnation. Det er et helt legitimt politisk valg, men så har man også ultimativt overladt enhver indsats, som ikke er avancerede politiaktioner, til vores allierede,» siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Han mener, det var et smart træk, at Danmark i 2009 udskød indkøbet, fordi vi dengang ikke vidste, hvilket fly vores allierede ville købe, og der var en formodning om, at prisen ville falde med tiden.

»Det vigtige for os har været, hvad vores allierede har købt. Det har vi nu overblik over, og de har stort set alle sammen købt F-35. Det har også været vigtigt for os at vente, til prisen på F-35eren og de konkurrerende fly gik ned. Det er også sket. På den måde har det været en god forretning at vente,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Måske er tiden nu inde, mener han.

Fredag opfordrede konstabler og befalingsmænd politikerne til at købe færrest mulige kampfly for ikke at udsulte de øvrige værn i Forsvaret.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.