Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dyrenes Beskyttelse kræver vilde dyr ud af cirkus

Elefanter, søløver og zebraer lever under kummerlige forhold, når de turnerer Danmark rundt med cirkus, mener Dyrenes Beskyttelse. Vilde dyr hører ikke hjemme i cirkus, lyder det.

Det skal være slut med at trække elefanter, søløver og zebraer i manegen for at underholde danske cirkusgæster.

Det mener Dyrenes Beskyttelse, der vil have et totalforbud mod vilde dyr i cirkus, fordi forholdene i langt fra lever op til dyrenes naturlige adfærdsmuligheder og behov. Zoolog i Dyrenes Beskyttelse Michael Carlsen påpeger, at de vilde dyr stresses i de snævre transportvogne, utilstrækkelige indhegninger og måneders uafbrudt turné.

»I Danmark er de eneste tilladte vilde pattedyr i cirkus elefanter, søløver og zebraer. Der er dog ingen biologisk grund til, at disse dyr modsat alle andre vilde dyr skal kunne optræde i cirkus, faktisk tværtimod. Et omrejsende cirkus kan slet ikke opfylde de krav, der bør være til at holde vilde dyr i fangenskab. Derfor ønsker vi, at forbuddet skal gælde alle vilde dyr uden undtagelse,« siger Michael Carlsen.

»Problemet med et cirkus er, at man hele tiden er på farten. Derfor får dyrene ikke mulighed for at udleve deres naturlige adfærd bare i rimeligt omfang. Man kan altid diskutere forholdene i zoologiske haver, men her har man trods alt muligheder for at gøre noget for dyrenes velfærd. En elefant trives altså på ingen måde i en lille transportvogn, og en søløve har brug for mere end en balje vand at leve i,« siger han.

Sidst, der blevet taget politisk stilling til problematikken, var i 2008, da en arbejdsgruppe udarbejdede en række anbefalinger.

Her endte det med, at et flertal bestående af blandt andre Cirkusdirektørforeningen, Fødevarestyrelsen og Foreningen af Forlystelsesparker fik undtaget elefanter, søløver og zebraer fra forbuddet, oplyser Dyrenes Beskyttelse.

»Der er ingen god biologisk forklaring på, hvorfor man har valgt at tillade elefanter, søløver og zebraer. Tværtimod er der forskellige studier, der viser, at de også bør være forbudt i cirkus, da det går ud over deres velfærd. Over 15 andre lande har allerede et forbud, og det bør også indføres i Danmark. Man kan sagtens køre et cirkus uden at have elefanter,« siger Michael Carlsen, der opfordrer danskerne til at tage stilling, hvis ikke politikerne reagerer:

»Hvis ikke totalforbuddet af vilde dyr i cirkus bliver vedtaget, kan man ikke bare forbedre forholdene for dyrene, fordi mulighederne er så begrænsede. Det eneste, der er at gøre, er at lade være med at komme i cirkus, som har elefanter, søløver og zebraer.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.