Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dyr kæmper mod kulden i USA – Øgler »går kolde«

Ekstreme temperaturer på USA’s østkyst tvinger koldblodede krybdyr til at »lukke ned« for systemet. De går simpelthen »kolde«. Selvom øglerne ser døde ud, er de dog, ifølge eksperter, sandsynligvis blot bedøvede af kulden og vil genoplive, når de igen har fået varmen.

En leguan set ved Kapalua Golf Club på Hawaii den 7. januar 2016.
En leguan set ved Kapalua Golf Club på Hawaii den 7. januar 2016.

Det er koldt i USA. En voldsom vinterstorm har nemlig ramt det meste af USA’s østkyst. Faktisk er det så koldt, at koldblodede krybdyr for alvor har fået noget at kæmpe mod. Noget tyder dog på, at det er en kamp, de ikke kan vinde.

I Florida oplever borgerne nemlig en regulær storm af, hvad der ligner døde øgler, men faktisk i virkeligheden bare er øgler, der har »lukket ned« for kroppen og gået, ja, kold. Det skriver The Guardian.

Mere specifikt er der tale om den grønne øgle, også kaldet leguan, der ellers normalt holder til i træerne - i ly for trusler fra andre dyr og mennesker. Men de voldsomme vinde med sne og høje temperaturer til følge får simpelthen de grønne øgler til at fryse så meget, at deres kroppe helt lukker ned og går i noget, der minder om dvale.

Derfor er det ikke underligt, hvis borgerne på østkysten ser noget, der ligner en død øgle. Og det var netop det syn, der mødte amerikaneren Frank Cerabino. En grøn øgle lå helt stiv på ryggen og umiddelbart livløs ved hans udendørspool.

(Artiklen fortsætter nedenunder)

I virkeligheden er øglen sandsynligvis slet ikke død, men befinder sig i en tilstand, hvor det koldblodige krybdyrs krop ikke kan fungere normalt. Eksperter har nemlig udtalt, at øglerne blot er bedøvede og vil derfor genoplive, når deres kroppe igen har fået varmen.

»Tro ikke automatisk, at de er døde,« udtaler Kristen Sommers, der arbejder for Floridas dyrelivs bevarelseskommission til Palm Beach Post.

Nogle kunne måske ønske, de rent faktisk var døde. Den grønne øgle er nemlig en invasiv art, der er kendt for at æde sig gennem haver og for at grave huler, der ødelægger infrastrukturen. Samtidig kan deres efterladenskaber indeholde salmonellabakterier.

Men det er dog ikke tilfældet, hvorfor borgerne må finde sig i, at de grønne krybdyr nok vågner op igen og genoptager deres flittige levevis, der faktisk er så udfordrende for borgerne, at man er begyndt at undervise husejere i, hvordan man fanger og håndterer dem. Det skriver Palm Beach Post.

Men det er ikke kun den grønne øgle, der kæmper med kulden. I Texas har den nationale park service måttet redde ikke mindre end 41 frysende havskildpadder. De flød nemlig alle rundt på overfladen af havet, hvor de er yderst udsat for at blive angrebet af rovdyr. Årsagen til skildpaddernes aparte adfærd er, ligesom for de grønne øglers vedkommende, at de er bedøvede af kulden.

Den voldsomme kulde har da også fået den amerikanske dyrevelfærdsorganisation The Humane Society til at udsende en vejledning til dyreejere, hvor de kommer med helt konkrete anbefalinger til, hvordan de amerikanske borgere kan beskytte deres dyr mod kulden. Blandt andet anbefales det, at man holder sine dyr indenfor så meget som muligt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.