Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dybbøl Mølle går i sørgestilling når prinsen bisættes

Op mod 100 historiske møller markerer bisættelsen af prins Henrik ved at stille vingerne i korsstilling.

Nationalsymbolet Dybbøl Mølle og historiske møller landet over vil tirsdag gå i sørgestilling til ære for prins Henrik, der har været protektor for Dansk Møllerforening. Scanpix/Henning Bagger/arkiv
Nationalsymbolet Dybbøl Mølle og historiske møller landet over vil tirsdag gå i sørgestilling til ære for prins Henrik, der har været protektor for Dansk Møllerforening. Scanpix/Henning Bagger/arkiv

København. Dybbøl Mølle og andre historiske møller landet over markerer tirsdag bisættelsen af prins Henrik ved at gå i såkaldt sørgestilling.

Det fortæller formand for Dansk Møllerforening Susanne Jervelund.

- Vi forventer, at op mod 100 historiske møller landet over vil stå i en position med vingerne i kors, siger hun.

Vingerne på en stillestående mølle står normalt i kryds, oplyser hun.

Prins Henrik har været protektor for foreningen siden 1988, og det er foreningens måde at vise ham den sidste ære på, fortæller Susanne Jervelund.

- Det har betydet meget for os at have ham som protektor. Når vi har haft brug for støtteerklæringer eller for forord til bøger, så har han altid været villig til at stille op, siger Susanne Jervelund.

Også nationalsymbolet Dybbøl Mølle ved Sønderborg stilles tirsdag i sørgestilling.

Men definitionen på sørgestillingen er her lidt anderledes.

- Der vil nok være divergerende meninger om, hvordan sørgestillingen skal være. Nogle vil mene, at vingerne skal være i kors. Men vi holder os til en stilling mellem et kors og et kryds.

- Det er en hollandsk tradition, og Dybbøl Mølle er af typen hollændermølle, siger Bjørn Østergaard, centerleder hos Historiecenter Dybbøl Banke, til tvsyd.dk.

Prinsen har været en hyppig gæst ved møllen, der blev ødelagt under de slesvigske krige og senere genopført.

- Vi mener, prins Henrik var en betydende person. Han har flere gange gæstet Dybbøl Banke, og vi har haft mange gode snakke med ham, siger Bjørn Østergaard.

Landets kirker markerer bisættelsen med klokkeringning.

Kirkeministeriet oplyser, at der ringes i en halv time, før højtideligheden i Christiansborg Slotskirke begynder tirsdag klokken 11.

Når ceremonien er slut, ringes der igen i en halv time.

Frem til bisættelsen flages der ligeledes på halv stang fra samtlige statsbygninger og statsskibe.

Efter bisættelsen flages der på hel stang indtil solnedgang.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.