Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dumpede i folkeskolen: »VUC gav mig følelsen af at være god nok«

Michelle Juul var ude på et sidespor i sin ungdom og endte med et 00 og -3 i matematik på folkeskolebeviset. En erhvervsuddannelse var udelukket grundet et 02-karakterkrav, men et VUC-forløb hjalp hende videre. En ny VUC-undersøgelse viser, at flere som Michelle »opkvalificeres«, men flere tvivler på, hvor mange der efterfølgende starter på en erhvervsskole.

24-årige Michelle Juul er en af de personer, som VUC har hjulpet til at »opkvalificere« sine karakterer, efter hun dumpede matematik i folkeskolen og dermed ikke kunne komme ind på en erhvervsuddannelse. Hun var ude på et sidespor som ung, var skoletræt og så ikke vigtigheden i at bestå sine folkeskolefag. I dag er hun startet på SOSU C-skolen i Brøndby.
24-årige Michelle Juul er en af de personer, som VUC har hjulpet til at »opkvalificere« sine karakterer, efter hun dumpede matematik i folkeskolen og dermed ikke kunne komme ind på en erhvervsuddannelse. Hun var ude på et sidespor som ung, var skoletræt og så ikke vigtigheden i at bestå sine folkeskolefag. I dag er hun startet på SOSU C-skolen i Brøndby.

Hendes folkeskolelærere havde givet op, og Michelle Juul sad i 9. klasse og kæmpede med matematikbøger på 4. klasses niveau.

Det endte med, at hun til afgangsprøven dumpede med et 00 i mundtlig matematik og et skriftligt -3, fordi hun slet ikke mødte op. Det betød, at hun ikke kunne starte på en erhvervsuddannelse, fordi EUD-reformen i 2015 indførte karakterkravet på 02 i dansk og matematik.

En vejleder på jobcentret rådede hende derfor til at starte på VUC, hvor hun kunne opkvalificere sine karakterer på et såkaldt avu-forløb.

Og det er hun langt fra den eneste, der gør, viser en ny undersøgelse fra VUC.

I skoleåret 2015/2016 lykkedes det nemlig voksenuddannelsescentret at gøre 11.620 unge og voksne klar til at tage en erhvervsuddannelse. Det er en stigning på 52 pct. i forhold til skoleåret 2013-2014 - og før reformen trådte i kraft.

»Jeg var ude på et sidespor«

Michelle Juul forstod kun tabellerne, imens alt andet var volapyk. Hun var flyttet hjemmefra og boede sammen med en kæreste, der trak hende ned og væk fra skolen.

»Jeg var ude på et sidespor,« siger 24-årige Michelle Juul i dag om dengang, hvor hun nedprioriterede skolen og ikke så nogen vigtighed i at bestå sine folkeskolefag.

Adgangskravet på erhvervsuddannelserne har resulteret i, at flere unge og voksne er blevet afskåret fra at starte på en erhvervsskole – med mindre de forbedrer deres dumpekarakterer.

Og her oplever VUC en markant stigning i antallet af personer, der består et fag på VUC, der giver adgang til erhvervsskolerne, ifølge formand for lederforeningen på VUC, Verner Rylander-Hansen.

»De tal viser, at vi er blevet langt mere målrettede mod erhvervsuddannelserne, og at vi er med til at sikre den politiske målsætning om at flere skal have en erhvervsuddannelse,« siger han.

I Danmark er der en såkaldt 95-procent-målsætning, der dækker over, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

VUC hjælper en stor gruppe

I folkeskolen havde Michelle Juul kun fagene dansk, matematik og engelsk og blev fritaget fra de andre fag, fordi lærerne og skolen mente, at hun ikke fik noget ud af at deltage. Lysten til at gå i skole var væk.

Den kom dog tilbage, da hun i 2015 startede på VUC-forløbet.

»VUC gav mig følelsen af at være god nok, og at jeg faktisk godt kunne finde ud af de faglige ting, og at jeg faktisk godt kan finde ud af matematik. Det gjorde også meget for mig, at det gik godt, og jeg fik den nødvendige hjælp af VUC-lærerne,« siger hun.

På hendes hold oplevede Michelle Juul, at de andre elever også havde en baggrund med forskellige sociale og faglige problemer, ligesom hende selv.

»Vi havde alle sammen noget, vi kæmpede med. Nogle havde psykiske men og andre vidste slet ikke, hvad de ville med deres liv, men vi klarede det alle sammen skide godt,« siger hun om det sammenhold, der opstod i klassen.

Formanden for ekspertgruppen, der lige nu arbejder på nogle anbefalinger, som skal sikre bedre veje til en ungdomsuddannelse, Stefan Hermann, synes, at VUC-indsatsen er et positivt tiltag, der hjælper den store gruppe af personer, der ikke har et 02 i dansk og matematik.

»Vi kan ikke helt præcist se, hvem avu-forløbene hjælper. Men jeg vil antage, at det er dem, der har haft betydelige, boglige problemer og ikke de mest kriminelle og mest diagnoseramte, da de er mere på TAMU-uddannelser, produktionsskoler og dagshøjskoler,« siger Stefan Hermann, der også er rektor for Professionshøjskolen Metropol.

»Vi får flere unge uden en ungdomsuddannelse«

Michelle Juul, der i dag bor i Rødovre sammen med sin mand og treårige søn og venter sig endnu en efterkommer, opkvalificerede sine karakterer i matematik og læser nu på den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) på SOSU C-skolen i Brøndby.

Men om alle de personer, VUC melder klar til en erhvervsuddannelse, overhovedet starter på en erhvervsskole, vides ikke, ifølge erhvervsskolerne.

»Ingen kan fortælle hverken VUC eller os, hvor eleverne, VUC uddanner, bliver af, og hvilken baggrund de nystartede elever på erhvervsskolerne har. Så vi ved ikke noget som helst om indsatsen, og om den overhovedet har nogen effekt,« siger direktør i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Lars Kunov, der ikke har noget tal på, hvor mange med VUC-baggrund, der starter på en erhvervsskole.

Stefan Hermann kalder det en »rimelig formodning«, at VUC-kursisterne starter på en erhvervsuddannelse efterfølgende, men er enig med Lars Kunov i, at området er uoplyst og mangler tal.

Til påstanden om, at karakterkravet har efterladt nogle på perronen, og at ingen lige nu aner, hvordan det går dem - eller i hvert fald mange af dem, lyder svaret fra ekspertgruppe-formanden:

»På kort sigt er der ingen tvivl om, at vi får flere unge uden en ungdomsuddannelse som følge af karakterkravet på erhvervsskolerne og gymnasierne. I ekspertgruppen kommer vi derfor med nogle forslag til justeringer, der ganske hurtigt kan betyde noget positivt for de unge, der er skoletrætte, klarer sig dårligt i skolen og får hverken beskæftigelse eller uddannelse,« siger han og oplyser, at ekspertgruppen afleverer deres anbefalinger til regeringen i løbet af februar.

Undervisningsministeriet oplyser til Berlingske, at de arbejder på nogle tal, der kan belyse, hvad forholdet er mellem VUCs forløb og optaget på erhvervsuddannelserne.

Selvom hun selv skulle bruge nogle ekstra kræfter på at komme ind på en erhvervsskole på grund karakterkravet, mener Michelle Juul, at kravet om 02 i dansk og matematik er fornuftigt.

»Hvis man bare lukkede alle ind, der kom direkte fra folkeskolen og ikke havde bestået deres fag, vil det koste samfundet en masse penge. Og så viser det også, at folk gerne vil det,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.