Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dukker kan aflyttes og sende reklamer ud til børn: »Det lyder helt vanvittigt«

Danske butikker burde stoppe salget af det populære legetøj »My Friend Cayla« og »iQue«, mener Forbrugerrådet efter en ny undersøgelse, som viser, at legetøjet kan hackes, ligesom det udsender skjult reklame.

My Friend Cayla dukke der aflytter børn
My Friend Cayla dukke der aflytter børn

»Kid safe internet« står der på pakken med min nye dukke, Cayla. Men ifølge det norske forbrugerråd er hun alt andet end børnesikker. For eksempel kan en hacker tale igennem dukken, ligesom det, jeg siger, kan blive opsnappet.

Forbrugerrådet har lavet en test af både »My Friend Cayla« og legetøjsrobotten »iQue« fra det amerikanske legetøjsfirma Genesis Toys, som også importeres og sælges i Danmark. Udover at legetøjet kan hackes, udsætter det angiveligt børn for skjult reklame.

Forbrugerrådet i Danmark tilslutter sig kritikken fra Norge og ønsker, at legetøjet bliver fjernet fra butikkerne, indtil sikkerheden er kommet i orden.

»Vi så gerne, at butikkerne kom barnet til gode her og fjernede legetøjet på baggrund af det, forbrugerrådet i Norge har fundet,« siger seniorjurist ved Forbrugerrådet Tænk, Anette Høyrup.

Legetøjet er blot det seneste eksempel på, at hvordan ny teknologi i vores hverdag bruges til målrettet markedsføring. Berlingske beskrev for nylig, hvordan eksempler fra ind- og udland indikerer, at mikrofonen i folks smartphone bruges til at optage lyd, så de bagefter præsenteres for reklamer målrettet dem, og hvordan TV og mobil kan tale sammen på høje lydfrekvenser ved den såkaldte »audio beacons«-teknologi, så man igen ser målrettede annoncer, når man surfer rundt på forskellige onlinetjenester.

Caylas fire fejl

Min nye lille blonde ven ser uskyldig ud med sin lyserøde halskæde og vippende øjne. Jeg har fået hende i udgaven »Party Time«, men hun er ikke tørstig efter en øl: »Nej. Jeg er et barn. Jeg drikker ikke den slags,« lyder den metalliske stemme i staccato.

Testen fra Norge viser imidlertid, at der bag det uskyldige ydre, synes at gemme sig en sikkerhedsbrist og et særligt sælger-gen. Det norske forbrugerråd kritiserer fire forhold ved både »My Friend Cayla« og »iQue«:

1) Med simple greb kan hvem som helst tage kontrollen med legetøjet med en mobiltelefon, så vedkommende kan tale gennem legetøjet til et barn og aflytte barnet via legetøjet.

2) Brugervilkårene er ulovlige, idet man for at kunne bruge legetøjet skal godkende, at vilkår kan blive ændret uden varsel, at personligt data kan blive brugt til målrettet reklame, og at information kan deles med flere unavngivne firmaer. Det overtræder ifølge det norske råd flere EU-regler såsom EU's direktiv om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler og EU's databeskyttelsesdirektiv.

3) De lyde, dukken optager, videresendes til det amerikanske firma Nuance Communications, der specialiserer sig i stemmegenkendelse, således at dukken for eksempel kan svare på spørgsmål. Firmaet forbeholder sig retten til at dele information med trejdepart og til at bruge den til flere formål.

4) Børn bliver udsat for skjult reklame, idet legetøjet er forprogrammeret til at sige bestemte sætninger, hvor udvalgte varer og tjenester omtales positivt. Det norske forbrugerråd fandt fx, at Cayla gladelig snakkede om, hvor meget hun elsker Disney-film og Disneyland. Og producenten dukken har en kommerciel forbindelse til netop Disney.

»Det er virkelig aggressivt«

Jesper Lund, der er formand for IT-politisk forening, har tidligere hørt om talende dukker, som sender lydoptagelser over Atlanten til amerikanske firmaer, der laver talegenkendelse. Han er mest overrasket over, at selve dukken angiveligt bruges til skjult markedsføring.

»Det er virkelig aggressivt,« siger han, og fremhæver ligesom det norske forbrugerråd, at det er ulovligt.

»Jeg er sikker på, der ikke var ret mange forældre, der ville købe det her, hvis de vidste, hvad det gør. Det lyder helt vanvittigt, at barnet skal udsættes for målrettet markedsføring måske allerede fra toårsalderen,« siger han.

Han fremhæver desuden, at det ikke blot er barnets stemme, der optages af dukken.

»Den optager jo også din samtale med barnet, eller måske din samtale med en anden person. Måske et skænderi med din mand, eller who knows. Og firmaer hackes. Og når hackere får adgang til oplysningerne, så begynder mulighederne for at bruge og måske misbruge oplysningerne for alvor at blive store,« siger han.

Hvor ender vores oplysninger?

I Forbrugerrådet Tænk råder Anette Høyrup forældre til generelt at være opmærksomme på, hvilke informationer de deler.

»Vi kobler flere og flere forbrugsgoder op på internettet, men der er et generelt problem med, hvem der har ansvar for sikkerheden her. Hvem ejer alle de oplysninger, man deler, hvor ender de, og hvad bliver de brugt til? Hele det her fænomen er sjovt og nyt for de fleste forbrugere, men man har ikke tænkt sikkerhed og retten til privatliv ind i produkterne,« siger hun.

I foråret 2016 vedtog Europa-Parlamentet den såkaldte databeskyttelsesforordning, der skal være implementeret i alle medlemslande inden sommeren 2018. Den har Forbrugerrådet Tænk store forventninger til.

»Vi håber, den lov får virksomheder til at bygge sikkerhed ind i deres produkter fra starten af på en langt bedre måde, end de gør i dag,« siger Anette Høyrup.

Kaster man et blik på forbrugerrådets facebookside, er mange forældre oprørte over historien om legetøjet, der kan overvåge børneværelset. Op imod 2.000 personer har delt opslaget om legetøjet, og det diskuteres livligt, om dukker købt til børnene i julegave kan byttes, ligesom det fremgår, at de i flere hjem streges fra børnenes ønskesedler.

Det danske firma Top-Toy importerer det udskældte legetøj, og sælger det i sine Toys’R’us og Fætter BR-butikker rundt om i landet. Og det vil firmaet blive ved med, fortæller kommunikationskonsulent i TOP-TOY, Line Rasch. Til gengæld bekræfter hun, at utilfredse kunder kan få pengene tilbage, hvis de har fortrudt deres køb efter testen i det norske forbrugerråd. Det gælder også, hvis emballagen er brudt, dukken er brugt, og kvitteringen er smidt væk.

»Vi ønsker bestemt ikke, at nogen af vores kunder skal være utrygge, og hvis en refundering af produktet vil skabe ro i maven hos vores kunder, så hjælper vi naturligvis gerne,« lyder det i et skriftligt svar.

Firmaet oplyser endvidere, at det endnu ikke er blevet kontaktet af myndighederne vedrørende produkterne.

I Forbrugerrådet Tænk bekræfter Anette Høyrup, at sagerne endnu ikke er anmeldt. Forbrugerrådet er stadig ved at se nærmere på produkterne og rapporten fra Norge, men det lader til, at legetøjet både bryder markedsføringsloven og persondataloven.

Berlingske har uden helt forsøgt at få et interview med producenten Genesis Toys og firmaet Nuance Communications.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.