Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Duft til denne plante - og du husker bedre

Måske havde grækerne, romerne og Hamlets Ophelia ret. Ny forskning peger i hvert fald på, at Rosmarin muligvis får os til at huske bedre.

Krydderurten rosmarin kan have gavnlige effekter, tyder ny britisk forkning på.
Krydderurten rosmarin kan have gavnlige effekter, tyder ny britisk forkning på.

De fleste glemmer små som store ting på daglig basis, men hvis du husker pointen i denne artikel, er der håb forude: Britiske forskere har på ny fundet tegn på, at rosmarin kan forbedre menneskers hukommelse.

I et studie, som britiske BBC beskriver, er forskere fra Northumbria University med professor Mark Moss i spidsen kommet frem til, at elever, der arbejder i et rum fyldt med aroma fra Rosmarin-olie, klarer sig fem til syv procent bedre i en efterfølgende hukommelsestest.

40 elever deltog i testen på 10 og 11 år, mens en anden gruppe sad i et rum fri for duft. Eleverne vidste ikke, at de deltog i en test, der skulle undersøge sammenhængen mellem hukommelse og duft.

Undersøgelsens resultater ligger i tråd med andre også mindre undersøgelser af sammenhængen mellem rosmarin og hukommelse. Mark Moss stod sidste år i spidsen for et forsøg, hvor han udsatte voksne for henholdsvis lavendelolie, rosmarinolie og tom luft. Efterfølgende blev personerne, der troede, de deltog i en test af vitaminvand, bedt om at finde nogle genstande i et rum, som de havde set, var blevet gemt, før de blev udsat for olierne.

Duft påvirker hjernen

De, der duftede til rosmarinen, klarede efterfølgende testen bedst, efterfulgt af kontrolgruppen og med de testpersoner, der havde indsnuset den beroligende lavendel på sidstepladsen. Lavendel bruges af nogle imod søvnbesvær.

Når mennesket opfanger en duft, sendes der en besked til hjernen. Moss mener, at det kan være de såkaldte Neurotransmittere også kaldet signalstoffer i hjernen, der bliver påvirket af duften.

»Det kunne være, at aroma har effekt på elektrisk aktivitet i hjernen,« siger han til BBC.

Studiet bliver præsenteret i indeværende uge ved den årlige konference for British Psychological Society.

BBC har skrevet et længere tema om rosmarin. Læs det her.

Populært i Grækenland

Ifølge Mark Moss indikerer undersøgelsen, at både børn og voksne bliver påvirket af Rosmarin, men også at der inden for grupperne er forskel på omfanget, og at nogle slet ikke påvirkes. Med resultaterne i bagagen er han nu på vej med større undersøgelser, der gerne skal give mere præcise svar.
Indtil da, kan man så vælge at stole på de gamle grækere.

Rosmarin har i flere tusinde år været forbundet til hukommelse og helende effekter. Fortidens græske mænd gik af samme grund til eksamen med Rosmarin-kranse, og efter romerne bragte planten til England har den indgået i duftlys og cremer med tro på dets forskønnende udslag. Selv Ophelia i Hamlet kobler rosmarin og hukommelse, da hun siger til sin bror Laertes: »There’s rosemary, that’s for remembrance.« Og at Ophelia blev skør, skyldtes formentlig ikke rosmarinen, men den svære, svære kærlighed, selvfølgelig.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.