Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Du skal stadig droppe smøger og smørsovs

Selv om en ny undersøgelse fastslår, at de fleste kræfttilfælde rammer tilfældigt, kan fire ud ti tilfælde stadig forebygges. Især for rygere med lungekræft fylder skyld og skam meget.

Der er langtfra altid grund til at have dårlig samvittighed over, at man har fået kræft. En ny undersøgelse viser, at 65 procent af alle kræfttilfælde skyldes sort uheld og altså ikke livsstil.
Der er langtfra altid grund til at have dårlig samvittighed over, at man har fået kræft. En ny undersøgelse viser, at 65 procent af alle kræfttilfælde skyldes sort uheld og altså ikke livsstil.

Kræft rammer vilkårligt, og når mennesker får kræft, skyldes det som oftest tilfældigheder. Den kræftramte kunne intet gøre for at forhindre sygdommen, og at lige netop én person er blevet ramt af kræft og ikke naboen, skyldes tilfældige mutationer i stamcellerne.

Det fastslår en ny undersøgelse fra Johns Hopkins Universitets medicinske fakultet i Baltimore i USA, hvor forskere har konstrueret en matematisk model for kræfts opståen og årsager.

Undersøgelsen viser, at 65 procent af alle kræfttilfælde skyldes sort uheld. Tilfældige mutationer er årsag til hovedparten af de undersøgte kræftformer – heriblandt leukæmi, kræft i bugspytkirtlen, knogler, testikler, livmoder og hjerne. For enkelte kræftformer blandt andet kræft i endetarmen, hudkræft og rygerelateret lungekræft er arv og miljø dog mere afgørende.

Undersøgelsen passer fint med det, vi hidtil har vidst om kræft, lyder meldingen fra overlæge ph.d. Ulrik Lassen fra Rigshospitalet, som er formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi.

»Vi plejer at sige, at fire ud af ti kræfttilfælde kan forebygges, så det er meget heldigt, at den nye undersøgelse passer godt med det. Det er en interessant undersøgelse, men det ændrer ikke noget i forhold til, hvordan vi ser på kræft. Der er stadig rigtig mange kræfttilfælde, der kan forebygges, og det er vigtigt at holde fast i, for det er et område, hvor vi halter langt bagefter i Danmark. Fire ud af ti er alt for mange,« siger Ulrik Lassen.

Hvad tror du, det betyder for patienterne?

»Det er vigtigt, at man kan sige til mange patienter, at de ikke har nogen skyld, når de tænker på, om de kunne have gjort noget for at undgå kræft eller burde have levet anderledes. Når det ikke er en kræfttype, man kan forebygge, så er det vigtigt at understrege, at det er tilfældigt, de blev ramt. Det er bad luck. Men når man for eksempel tager en rygerelateret kræftform, så ved folk det som regel godt i forvejen,« siger Ulrik Lassen.

Jagter en forklaring på sygdommen

Når mennesker får kræft, vil mange søge en forklaring på, at lige netop de blev ramt. Det er især rygerne, der rammes af skyldfølelse, mens mennesker med sund livsstil søger forklaringer.

»I almenbefolkningen ved man godt, at lungekræft ofte hænger sammen med rygning, og det fylder enormt meget for patienterne. Lungekræft er omgærdet af skyld og skam, og folk får at vide af kolleger og venner, at det er deres egen skyld, fordi de har røget for meget. Det tynger dem selvfølgelig, men det er jo rigtigt. Der er en sammenhæng. Sammenhængen mellem kræft og overvægt og alkoholforbrug er til gengæld ikke så udbredt i befolkningen,« siger centerchef Jette Vibe-Petersen, som arbejder med rehabilitering af kræftpatienter på Center for Kræft & Sundhed i Københavns Kommune.

Ønsket om at finde en forklaring har hun dog også oplevet hos andre patientgrupper end kræftpatienter.

»Jeg har tidligere arbejdet med diabetes-behandling og har set samme mønster hos patienterne, der søger en forklaring på, at de blev ramt: Jeg blev nok syg, fordi jeg var stresset, eller fordi jeg blev så ked af det, da jeg mistede min mand. Det er en helt almindelig psykologisk mekanisme,« forklarer Jette Vibe-Petersen.

Jagten på en årsag til sygdommen ses især, når sunde mennesker bliver ramt.

»Man kan altid finde en tynd mand, som har cyklet rigtig meget, og som får en blodprop i hjernen. Ja, det er der nogen, der gør. Men generelt kan det godt betale sig at være sund og veltrænet i stedet for at sidde med sin kæmpevom i en stol dagen lang. Ofte vil der være konsekvenser af det liv, man har ført,« siger Jette Vibe-Petersen.

Forskerne i Baltimore kortlagde i undersøgelsen antallet af celledelinger i stamcellerne hen over et liv i et givet væv og sammenholdt det med risikoen for cancer i det pågældende væv. Jo flere celledelinger der finder sted, des større risiko er der for tilfældige mutationer og udvikling af kræft.

»Det er første gang, jeg ser, at nogen har lavet en matematisk model for det. Der er nogle svagheder ved den, for den kan for eksempel ikke forklare de regionale forskelle på udbredelsen af nogle kræftformer. Der er væsentlige forskelle på udbredelsen af tarmkræft i industrialiserede lande og i ulande, og man må gå ud fra, at stamceller deler sig på samme måde uanset, hvor man bor,« siger Ulrik Lassen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.