Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Du kan træne dine celler ni år yngre

Hvis du træner rigtigt, kan du sænke aldringen af dine celler med op til ni år.

Foto fra Iris.
Foto fra Iris.

Sved på panden, galopperende puls og ømme muskler kan være vejen til evig ungdom. Næsten.

Hvis du træner rigtigt og længe nok, kan du i hvert fald sikre dig, at dine celler fremstår ni år yngre sammenlignet med dine stillesiddende jævnaldrende.

De ældes ganske enkelt langsommere.

I en ny undersøgelsen, foretaget af Center for Disease Control and Prevention og publiceret i Preventive Medicine, blev en gruppe med et højt aktivitetsniveau sammenlignet med en gruppe, der blev klassificeret som stillesiddende.

Resultatet viste, at gruppen med højt aktivitetsniveau havde celler, der var ældet ni år mindre end den stillesiddende gruppe.

Man skal motionere 30-40 minutter fem dage om ugen for at opnå de gavnlige effekter, ifølge undersøgelsen. Og det skal være motion, der svarer til jogging.

Det er nærmere bestemt telomererne, som er blevet kigget efter i sømmene i undersøgelsen. Netop telomererne er nemlig en slags biologisk ur.

Det er ifølge professor Lene Juel Rasmussen og lektor Abigail Mackey fra Center fra Sund Aldring ikke overraskende, at gruppen med et højt aktivitetsniveau har telomerer, der er ældet ni år mindre, sammenlignet med gruppen klassificeret som stillesiddende.

»Der er bevis for, at en sund livsstil beskytter imod forkortning af telomererne. Udholdenhedstræning kan faktisk forlænge livet med tre til fire år sammenlignet med folk, der har en stillesiddende livsstil, og det indikerer, at motion har en beskyttende effekt i forhold til telomererne,« forklarer de i en mail.

Hver gang telomererne laver en celledeling, bliver de forkortet en anelse, indtil de er så korte, at de ikke længere kan dele sig og vedligeholde og reparere kroppens væv. Det vil sige, at de bliver svækket med alderen.

»Vi ved, at generelt set vil mennesker med kortere telomerer dø hurtigere og have større risiko for at udvikle mange af de kroniske sygdomme,« siger Larry Tucker til Times. Han tilføjer, at det ikke er en perfekt målestok, men at det er et godt billede på den biologiske aldring.

Længden på telomerer kan variere meget blandt folk med samme alder, og det er tilsyneladende også et udtryk for eksponering for negative stressfaktorer som forurening og rygning.

Længen på telomererne kan sige noget om sundheden og antallet af sygdomsfri år, bemærker professor Lene Juel Rasmussen og lektor Abigail Mackey:

»Frem for at handle om at leve længere, så handler det i højere grad om, at folk, der motionerer regelmæssigt, ikke lider under en så stor nedgang i fysisk funktion som stillesiddende mennesker, hvilket fører til en bedre livskvalitet i de sidste 12-15 år af livet.«

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.