Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Du kan sgu da ikke nedtrappe en konflikt, hvis der står fem idioter og råber "Allahu Akhbar"«

Forsvarets og politiets fagforeninger mener ikke, at terrorbevogtning og grænsekontrol er militærets opgave. Tidligere oberst Lars R. Møller mener dog, at militæret er mere end kompetente til opgaven.

Claus Oxfeldt er bekymret over de 160 soldater, der fra i dag er indsat til at bevogte bl.a. Københavns Synagoge. Det er han, primært fordi militæret og politiet er trænet til at håndtere tilspidsede situationer forskelligt.

»Vi handler forskelligt i en skarp situation. En politimand vil som udgangspunkt nedtrappe en situation. Det er selvfølgelig svært at sige, hvordan den enkelte politimand vil reagere, hvis der er terror. Jeg ved bare, at der er forskel på at være trænet til at gå i krig (og være politimand, red.),« siger han.

Det er især det, Claus Oxfeldt omtaler som »reflekshandlinger,« som han anser for problematiske.

»Politimænd er jo trænet i, at civilbefolkningen forbliver sikker under eksempelvis et terrorangreb. Vi skal handle, reagere og også indtænke, hvor det næste skyderi kan komme og sikre, at uskyldige ikke bliver ramt. Og det er den reflekshandling, som er forskellig fra, hvordan militæret er trænet,« siger han og fortæller, at han ikke er bekendt med militærets træning i forhold til lignende situationer.

Soldaterne er bl.a. sat ind for at bevogte to københavnske synagoger og for at bistå grænsekontrollen. Årsagen er blandt andet den verserende bandekonflikt og en fortsat terrortrussel, som har sat politiet under pres. Det er første gang i 86 år, at militæret er sendt ud i de danske gader.

De 160 soldater har været igennem et to ugers langt uddannelsesforløb før indsættelsen. Claus Oxfeldt undrer sig dog over, at man overhovedet sætter militæret ind i en fredstid.

»Jeg synes, det som udgangspunkt er udansk at sætte militæret ind i fredstid,« siger han.

Ikke soldaternes opgave

Jesper K. Hansen er formand for Centralforeningen for Stampersonel, som varetager interesser for Forsvarets ansatte. Han mener som udgangspunkt heller ikke, at militæret skal sættes ind i gaderne.

»Det er og bliver ikke en soldateropgave. Det er politiets opgave. Det er jeg nødt til at sige. Når man vælger at blive soldat, så er det nogle andre opgaver, man gerne vil løse og omvendt,« siger han og tilføjer:

»Det er op til Rigspolitiet at sige, hvilken uddannelse forsvaret skal have for at udføre sådan et stykke arbejde. Det har de defineret, og soldaterne er blevet uddannede på Politiskolen. Det, der bekymrer mig allermest, er tidsperspektivet: Hvor længe skal vi være der?«

Jesper K. Hansen pointerer desuden, at Forsvaret selv mangler ressourcer blandt andet fordi, der snart skal sendes soldater til Baltikum. Samtidig forstår han dog også ræsonnementet i, at militæret lige nu hjælper politiet, og han mener som udgangspunkt, at Forsvaret skal hjælpe.

Er der grund til bekymring om, hvorvidt soldaterne hurtigere trækker en pistol end politiet?

»Det der med at trække pistolen hurtigere end din egen skygge, det tror jeg ikke på. Vi har jo også opgaver udadtil, hvor vi patruljerer i gaderne blandt civile blandt andet i Afghanistan. Jeg tror ikke på, at du kommer til at se en soldat overreagere. Vi gør det med omtanke og professionalisme.«

At skyde er også en nedtrapning

Nu pensioneret oberst Lars R. Møller mener også, det er politiets og ikke militærets opgave at bevogte terrormål og stå ved grænsen. Men underbemanding i politiet har gjort det nødvendigt at sætte militæret ind. Han mener desuden, at soldater er langt bedre skytter, hvis et terrorangreb indtræffer.

»Staten burde ikke være kommet ud i den situation, hvor det her er nødvendigt. Men soldaterne er mere end kompetente til at varetage den her opgave,« siger han.

Og så tror han ikke på påstanden om, at militæret kan være med til at optrappe en konflikt, hvis den opstår.

»Det er noget forbandet sludder. Jeg ved ikke, om man forestiller sig, at de kalder artilleri over Krystalgade eller sender et fly ind, der smider napalm i gaderne. Det er jo noget værre vrøvl. Ved et angreb, angriber militæret dem, der angriber. Hvor svært kan det være? Det gør politiet da også. Du kan sgu da ikke nedtrappe en konflikt, hvis der står fem idioter og råber »Allahu Akhbar« foran et objekt, hvor de ikke skal ind: Så skyder man dem. Det er en nedtrapning,« siger han og tilføjer:

»Det giver ingen mening. Jeg kan godt forstå, hvis man taler om en situation, hvor man kommer ind på et værtshus, og der står en to meter høj slagsbror, som har fået hældt en flaske vodka i hovedet, og nu vil stikke øretæver ud; så kan jeg godt forstå, at man skal prøve at nedtrappe situationen ved at tale med manden. Men det er ikke det, vi taler om her. Her taler vi om, at nogle angriber et objekt, som militæret bevogter. Så bliver de skudt. Det er da også at nedtrappe det. Det betyder jo ikke, at man går ud og nedkæmper de civile.«

Lars R. Møller fortæller, at situationen ikke er ny. Militæret har længe bevogtet både Amalienborg og Gothersgade Kaserne ud for Rosenborg Slot.

Og så bliver man nødt til at se på alternativet, pointerer han:

»Man vil tage politikadetter med seks måneders uddannelse uden reel træning i våbenbrug til at bevogte terrormål. Det er sgu da hul i hovedet. Jeg fatter simpelthen ikke, at man med seks måneders uddannelse og uden at have behandlet skydevåben skal ud blandt civile borgere. Der er det edderhugme bedre at sætte soldater ud. De har formentlig den bedste skydetræning, der kan fås - lige bortset fra Politiets Aktionsstyrke,« siger han.

DR har beskrevet nogle af forskellene på politiets og militærets rettigheder. De skriver:

»Hvis politiet løsner skud er det Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), der undersøger forløbet. Hvis soldaterne affyrer skud, så vil forløbet blive undersøgt i samarbejde mellem Forsvarets Auditørkorps og DUP, oplyser Rigspolitiet.«

Derudover kan soldaterne kun foretage en civil anholdelse - det vil sige, at de kan tilbageholde en person, til politiet ankommer og kan foretage en egentlig anholdelse. Sker der gadeuorden eller andet potentielt kriminelt ved de steder, som soldaterne bevogter, skal politiet også tilkaldes for at tage sig af det.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.