Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Du kan da sidde på skødet af mig«: Kommunalpolitik lider under udbredt sexisme

Mindst 75 kvindelige byrådsmedlemmer har oplevet sexistiske kommentarer og krænkelser fra politiske kolleger. Det viser en rundspørge foretaget af Berlingske Research. Ligestillingsminister Karen Ellemann siger, at tallene gør hende »enormt vred«, og udgør et demokratisk problem.

Cecilie Roed Schulz, der sidder i byrådet i Fredericia, har oplevet sexisme.
Cecilie Roed Schulz, der sidder i byrådet i Fredericia, har oplevet sexisme.

Mange kvindelige byrådspolitikere har oplevet sexisme og krænkelser fra deres politiske kollegaer. Det viser en rundspørge, Berlingske Research har foretaget blandt alle landets byrådsmedlemmer.

75 af 312 kvindelige respondenter svarer ja til, at de har oplevet »verbale krænkelser eller kommentarer, de opfatter som sexistiske«. Det er knap hver fjerde. 39 kvinder af de 312 respondenter, altså over tolv procent, har oplevet sexistiske kommentarer det seneste halvandet år.

De nye tal kommer i kølvandet på, at flere kvindelige politikere for to uger siden stod frem i Berlingske og fortalte, at de er blevet udsat for sexisme. Her sagde borgmester i Roskilde Joy Mogensen, at kvinder, der siger, de ikke har været udsat for nedladende kommentarer på baggrund af køn, »enten har været meget heldige, eller også fornægter de«.

Ifølge kønsforsker ved Roskilde Universitet Karen Sjørup er tallene uhyggelige. Målinger fra Roskilde Universitet, der kigger på hele samfundet, viser, at det kun er et par procent, der bliver udsat for sexisme.

»Det er rigtig mange. Det er uhyggeligt, at det sker så meget i kommunerne. Men kommunalbestyrelserne er meget mandsdominerede, og kulturen har fået lov at overleve fra tidligere tider,« siger Sjørup, der selv tidligere har været lokalpolitiker.

Hun bliver bakket op af Ulrik Kjær, der er professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, og som forsker i kommunalpolitik.

»Fordi mænd er så meget i overtal i byrådene, er det formentligt også dem, der får lov til at bestemme kammertonen. Jeg har svært ved at forestille mig, at tallet ville være lige så højt, hvis fordelingen mellem mænd og kvinder i byrådene var 50/50,« siger Ulrik Kjær.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at knap hver tredje valgte politiker ved kommunalvalget i 2013 var kvinde.

Ligestillingsminister: Et demokratisk problem

Berlingske har forelagt tallene for ministeren for ligestilling, Karen Ellemann (V). Hun er meget overrasket over sexismens udbredelse, og mener, at den kan udgøre et problem for demokratiet.

»Som ligestillingsminister er jeg enormt vred over, at tallene er så høje. Dels fordi det grundlæggende er uacceptabelt, men jeg er også bekymret for, at det måske afholder nogen fra at melde sig under de politiske faner - uanset farven på de faner,« siger Ellemann, der dog ikke mindes selv at have været udsat for sexistiske kommentar eller krænkelser. Alligevel skal det sættes højt på dagsorden, mener hun:

»Vi er nødt til at tage de her diskussioner. Der er kommunalvalg i efteråret, og så bliver der sammensat et nyt byråd. Der skal det politiske miljø være mere trygt«

Ifølge Ulrik Kjær, er debattonen i dansk politik i forvejen hård. Det skyldes, at politik i sig selv er en uenighedskultur, forklarer han. Én af dem, der har oplevet at debatten blev for hård, er byrådsmedlem i Fredericia Kommune Cecilie Roed Schultz. I forbindelse med en 1. maj tale, hvor hun som nyvalgt politiker skældte ud på regeringens lærer-lockout, gik en en mandlig kollega efterfølgende op til hende og sagde:

»Du trænger til at blive kneppet.«

I rundspørgen berettes der desuden om kommentarer som »Nå, så må du i gang med borgmesteren«, »Nå, du er nok til læder og lak«, og »Søde ven, du kan da sidde på skødet af mig«.

Undersøgelsen, som Berlingske Research har foretaget, viser desuden, at 30 af rundspørgens respondenter, 24 kvinder og seks mænd, har oplevet befamlinger eller berøringer, de selv har oplevet som sexistiske.

De beskriver episoder, hvor kollegers hænder er havnet på deres lår, hofter eller lænd, eller har aet dem i nakken.

»I stedet for at hilse normalt ved bare at give hånd, landede der ofte en hånd på mit ene bryst også,« fortæller én i undersøgelsen. Det var det samme billede, Sonja Marie Jensen (S) fra Nyborgs byråd tegnede i et debatindlæg i den socialdemokratiske netavis Pio for et par uger siden. Her berettede hun både om sexistiske kommentar og klask i numsen fra sine mandlige kollegaer.

Tallene fra Berlingske Research rundspørge viser desuden, at selvom 66 kvinder, mener at de er blevet udsat for sexchikane, er det kun én af dem, der har anmeldt det til politiet.

Ifølge flere eksperter, som Berlingske har snakket med, kan en del af forklaringen være den generationskløft, der er i lokalpolitik. Der er nemlig stor forskel på, hvad en ældre herre og en yngre kvinde mener, man kan sige til hinanden. Det fortæller Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet.

»Vi skal huske på, at der i lokalpolitik sidder en del mennesker fra en ældre generation. En generation, hvor man i højere grad kunne sige de her ting, selv hvis modtageren ikke synes det var sjovt eller i orden,« siger Ulrik Kjær.

Tallene er udtryk for et udbredt problem, mener direktør for Kvinfo, Henriette Laursen.

»Vi ved at seksuel chikane både er mest udbredt og sværest at håndtere på arbejdspladser, hvor der er en meget skæv kønssammensætning. Her er kommunalpolitik desværre nok ikke spor anderledes end andre miljøer, som er domineret af det ene køn,« siger hun.

I 2015 skrev Berlingske på baggrund af en rundspørge, at mere end hver fjerde kvinde i politik har følt sig forbigået eller uretfærdigt behandlet på grund af kønnet, og at nogle kvindelige politikere helt overvejer at forlade politik på grund af sexismen. Kvinfo-direktøren er bekymret for, at sexismen kan skubbe kvinder ud af politik.

»Det er selvfølgelig et problem for den enkelte, som bliver udsat for chikane, men det er også med til at marginalisere og måske ligefrem trænge nogle kvinder ud af politik. Og dermed kommer et generelt sexistisk miljø til at forstærke den meget skæve kønssammensætning vi har i politik, og især i lokalpolitik,« siger Henriette Laursen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.