Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DSB: Udskudt signalprogram giver ikke flere forsinkelser

Banedanmark har forsikret DSB om, at signalsystemet kan holdes stabilt, indtil et nyt er blevet implementeret.

DSB regner ikke med, at det vil betyde flere togforsinkelser, at implementeringen af Banedanmarks nye signalprogram bliver forsinket i to år. Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson
DSB regner ikke med, at det vil betyde flere togforsinkelser, at implementeringen af Banedanmarks nye signalprogram bliver forsinket i to år. Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson

Togpassagerer må i endnu flere år trækkes med et forældet signalsystem, som står langs de danske jernbaner.

DSB forventer dog ikke, at det vil betyde flere togforsinkelser, at implementeringen af Banedanmarks nye signalprogram bliver forsinket i to år.

Det siger Anders Egehus, som er direktør for driften i DSB.

- Vi regner ikke med flere forsinkelser på grund af udskydelsen. Banedanmark siger, at det nuværende signalsystem kan holdes stabilt, og ud fra det må jeg stole på, at der ikke kommer flere forsinkelser, siger Anders Egehus.

- Så som udgangspunkt vil det ikke betyde noget her og nu, men det betyder selvfølgelig, at den forventede forbedring for togdriften er udskudt, siger han.

Med det nye signalprogram bliver signalerne, som står langs jernbanerne, flyttet ind på en skærm i lokomotivførerens førerrum.

Der er tale om de to signalsystemer ERTMS og CBTC.

ERTMS er et fælleseuropæisk system, og det er det signalsystem, der skal være på den danske fjernbane. CBTC er et bybanesystem, der skal være på S-banen i København.

Forsinkelsen betyder, at DSB må gennemgå selskabets egne planer for implementeringen af det nye system.

Det gælder blandet andet planen for lokomotivførernes uddannelse i det nye system og omlægningen af tog til signalprogrammet.

- Og så skal vi selvfølgelig have set på nærmere på de kommende års køreplaner, siger Anders Egehus.

Heller ikke hos Arriva forventer man yderligere forsinkelser. Arriva kører tog på flere jernbanestrækninger i Jylland.

- Det eksisterende signalsystem er jo et gammelt system, og det giver nogle ulemper, siger Pia Hammershøy Splittorff, som er trafikselskabets kommunikationschef.

- Men vi gør rigtig meget for at kompensere for det på vores togstrækninger, og derfor kan vi stadig køre med høj rettidighed, siger hun.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.