Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DSB om sporarbejde: Det værste er snart overstået

Banedanmark arbejder på højtryk på flere togstrækninger hen over påsken. DSB forventer, at togene vil køre igen mandag formiddag.

Påsken byder på store udfordringer for landets togpassagerer, først og fremmest dem, der skal krydse Fyn på deres rejse.

Banedanmark benytter påskedagene til at gennemføre et omfattende sporarbejde, og det betyder, at der er indsat togbusser på flere strækninger. Men selv om rejsen varer noget længere, glider trafikken glat, fortæller trafikinformationschef Tonny Bispeskov fra DSB.

»Vi hører, at folk er tilfredse med den information og vejledning, de får, når de skal skifte mellem tog og bus. Og så har vi jo vand og påskeæg til alle passagerer, så de fleste tager det pænt,« siger han.

Sporarbejderne begyndte onsdag aften, og mellem Fredericia og Slagelse er de lørdag gået ind i den mest intensive fase. Det betyder, at der heller ikke kører lokale tog mellem de fynske stationer.

»Lørdag i påsken er der ikke så mange rejsende. Det er jo hele argumentet for at lægge sporarbejdet i påsken, hvor der er 30 procent færre kunder end normalt,« forklarer Tonny Bispeskov.

Søndag vil den værste del af sporarbejdet være overstået, og mandag morgen klokken 10 forventer DSB og Banedanmark, at togene atter vil begynde at køre normalt.

»Det er lige i tide til, at folk skal hjem fra påskeferie igen,« siger trafikinformationschefen.

Foruden strækningen mellem Fredericia og Slagelse over Fyn er der sporarbejde i påsken mellem Vamdrup og Vejen, mellem Tinglev og Padborg og mellem Nykøbing Falster og Rødby Færge. Man kan holde sig ajour med trafikken på dsb.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.