Klumme

Drop IT-hysteriet: I min skole havde vi elektronik

Må Metete Riisagers nye udvalg blive historiens langsomst arbejdende. Imens kan skolerne forhåbentlig en tid endnu lære børnene, hvad de har brug for af faglige, sociale og kreative færdigheder, sådan helt analogt.

Bent Winther Byline billede - Bent Winther
Bent Winther Byline billede - Bent Winther

I 1970’erne havde vi »elektronik« på skemaet i 8. klasse.

Med loddekolbe og små komponenter fik vi lov at lave små elektriske kredsløb på en kobberplade. I dag er det totalt ubrugelig viden.

Men ved porten til den fjerde industrielle revolution er forestillingerne der igen. Angsten for ikke at leve op til fremtidens krav.

Gasblå i hovederne og steppende på en imaginær brændede platform af skræmmende fremtidsrobotter, kræver eksperter og politikere, at skoleeleverne skal fylde deres hoveder med mere og mere IT. Ellers kommer vi bagud.

På nogle skoler i København lærer de gudhjælpemig børn helt ned til 5. klasse at kode. Og om fem år vil alle grine deres røv i laser over de ubrugelige koder, ungerne har lært.

Undervisningsminister Merete Riisager har som alle andre tabt hovedet. I stormvejr skal vi som bekendt bygge vindmøller i stedet for læhegn, så hun har nedsat en 15 mand stor ekspertgruppe af især folk fra erhvervslivet til at kickstarte »den digitale læring.«

Mens de fleste forældre kæmper en daglig kamp for at holde ungerne fra iPad og computerspil, forlanger ministeren andre boller på suppen. Teknologi fylder mere og mere i privat- og arbejdslivet, derfor skal det også gøre det i skolen, mener Riisager ifølge Mandag Morgen.

Hvorfor? Kunne man spørge.

Skolen kunne også være IT-fri. Problemet er, at ingen tilsyneladende rigtig ved, hvad den digitale læring skal gøre godt for udover at vi ikke skal »komme bagud.«

Anders Hvid som er medstifter af noget, der hedder Dare Disrupt, siger, at man famler lidt i blinde, når det gælder fremtidens krav. Men børnene skal kende deres IT-værktøjer, mener han.

Og her vil jeg som forælder sige, at man nok er i gang med at sparke åbne døre ind. Det der kendetegner disse værktøjer er, at de bliver nemmere og nemmere at betjene. At bruge den uendeligt kostbare tid, eleverne har i skolen på den slags, er spild af tid.

Birgitte Hass, adm. direktør i IT Branchen vil skabe »en generation af digitalt skabende mennesker.« Gys. Er der en privatskole i nærheden?

Et andet af udvalgets medlemmer professor i læringsteknologi og digitalisering Helle Rootzén, indrømmer også, at hun flakker, men vil gerne »tage mystikken ud af den digitale udvikling.«

Også en overkommelig opgave, vil jeg sige: »Alle jer børn af iPad generationen, ræk hånden i vejret, hvis I synes, at den digitale udvikling er mystisk.«

Helle Rootzén professor i læringsteknologi vil give børnene »en grundlæggende teknologiforståelse« og lære dem, at det er »spændende,« at der er kommet ny teknologi. Og Hvid mener, at ungerne skal forstå »de dynamikker, som teknologien skaber.«

Uden helt at vide, hvad de to eksperter mener, så lyder det første som en blanding af matematik og klassens time og det sidste som samfundsfag. Men jeg kan tage fejl.

Endelig mener professor Ole Sejer Iversen fra Aarhus Universitet fra Riisagers udvalg, at opgaven bliver, at forklare børn, at iPad’en ikke »er faldet ned fra himlen.«

Held og lykke med arbejdet. Må det blive historiens langsomst arbejdende udvalg. Imens kan skolerne forhåbentlig en tid endnu lære børnene, hvad de har brug for af faglige, sociale og kreative færdigheder, sådan helt analogt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.