Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dronningens farverige festtøj vises på udstilling

Dronning Margrethe er tirsdag i Aarhus for at deltage i åbningen af en særudstilling af hendes eget tøj fra 1940'erne og frem til i dag.

Her er dronning Magrethe fotograferet ved et besøg i Ghana. Scanpix/Sarah Christine Nørgaard
Her er dronning Magrethe fotograferet ved et besøg i Ghana. Scanpix/Sarah Christine Nørgaard

Dronning Margrethe er kendt for at have farverige kreationer på til både offentlige arrangementer og hverdag, og nu kan danskerne komme helt tæt på et stort udvalg af dronningens egne rober.

I Den Gamle By i Aarhus åbner nemlig tirsdag en særudstilling med et udvalg af dronning Margrethes tøj og sko. Dronning Margrethe, der er protektor for Den Gamle By, vil være til stede ved åbningen.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Udstillingen har fået titlen »Fra Dronningens Garderobe« og kan opleves frem til den 9. september i år.

Udstillingen indeholder en stor samling af dronningens tøj til både hverdag og fest, blandt andet nationaldragter, kjoler og hatte fra 1940'erne og frem til nu.

Derudover fremvises nogle af dronningens gamle skolebøger og dukkevogne.

På det sociale billeddelingsmedie Instagram har det danske kongehus valgt at dele en række billeder af nogle af de kjoler, som danskerne kan se på udstillingen i Aarhus.

»Den kongelige families beklædning er privat ejendom, men kongehuset har gennem de sidste 400 år overdraget de mest kostbare og historisk interessante dragter til De Danske Kongers Kronologiske Samlinger,« skriver kongehuset til billederne af de farverige kjoler.

Se opslaget her

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.