Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dronningen satte håb over sortsyn

På grund af tekniske problemer hos YouSee kunne mange danskere ikke se Dronningens nytårstale på TV. Thomas Larsen gennemgår her de væsentligste budskaber fra regenten.

Dronningen holdt traditionen tro sin nytårstale fra residenspalæet på Amalienborg 31. december. Foto: Keld Navntofte
Dronningen holdt traditionen tro sin nytårstale fra residenspalæet på Amalienborg 31. december. Foto: Keld Navntofte

Nogle vil utvivlsomt se en tung symbolik i, at vi sagde farvel til 2016 med en sort skærm.

I hvert fald blev titusinder af danskere mødt af netop det, da de i festskrud stod parate til at se Dronningen holde nytårstale efter et år, som eksperter har udråbt som et annus horribilis på grund af krigene i Mellemøsten, terroren i Europa, Vladimir Putins fremfærd, valget af Donald Trump som præsident og Storbritanniens farvel til EU.

I sin nytårstale valgte Dronningen derimod at insistere på optimismen, og hun satte konsekvent håb over sortsyn. Nok valgte hun tidligt at omtale de terrorangreb, som i 2016 har skabt angst og forfærdelse. Men i samme åndedrag fastslog hun, at vi ikke må lade os lamme af frygt, når terrorister slår til. »Vi skal være standhaftige og holde modet oppe«, lød opfordringen.

Der går en lige linje fra denne appel til Berlingskes interview med Dronningen i 2015 – kort efter det blodige terrorangreb i København – hvor hun med samme fasthed gjorde det klart, at vi ikke skal lade os kyse af de fanatikere, som forsøger at underminere friheden i de vestlige demokratier.

Tidligt i talen forholdt Dronningen sig også til den strøm af flygtninge og immigranter, som søger til Europa. Hun konstaterede, at krig og fattigdom har fået mange til at flygte, og hun fastslog, at vi herhjemme tager os af mennesker, der har brug for hjælp. Men hun fastholdt også sit mere og mere forankrede budskab om, at det ikke kun er danskerne, som skal gøre en indsats for tage imod.

»Flygtningene må forstå, hvor de er kommet hen: Til et land, hvor ikke blot klimaet er et helt andet, men hvor livsformen og skikkene er andre og har en lang historie og dybe rødder,« lød det.

Dronningen kom med anerkendende ord til de mange, som blevet en del af landet. »De har arbejdet målbevidst på at tilegne sig sproget og lære de danske traditioner at kende. De har fundet arbejde og sørger for, at deres børn kommer godt i vej. De har fået fast grund under fødderne og føler sig hjemme i Danmark. De er blevet en del af vores fællesskab.«

Netop denne gruppe må ifølge Dronningen ikke blive ramt af den modvilje, der kan opstå, når nye store flygtningestrømme kommer til, og når nogle har svært ved at finde sig til rette. »De skal ikke undgælde, hvis andre ikke gør sig den samme umage for at blive en del af det danske fællesskab.«

Med dette dobbelte budskab holdt Dronningen en præcis balance: Hun anerkender dem, som gør sig umage, men hun registrerer også skarpt, at ikke alle gør det. Ordene afspejler, at regenten er blevet stadig mere bevidst om, at det bliver helt afgørende vigtigt at få integrationen til at lykkes bedre, så flere bliver en ægte del af et dansk fællesskab.

Dermed trak hun også en linje til temaet i bogen »De dybeste rødder« fra 2016, hvor hun for første gang gav sin udlægning af de begivenheder og ideer, som gennem århundredet har været med til at forme nationen og danskerne. Set med Dronningens øjne er bevidstheden om egne rødder forudsætningen for at have et stærkt ståsted, ikke alene herhjemme, men også i forhold til EU og den store verden.

I sin tale vendte Dronningen også tilbage til et andet klassisk budskab – nemlig at vi ikke må blive for selvtilstrækkelige. »Vi anser os selv som et imødekommende folk med let til smil og en snak. Men vi skal ikke overse den selvtilstrækkelighed, som også kan karakterisere os danskere. Lad os gøre et nytårsforsæt! Lad os prøve at se de mennesker, der omgiver os. Lad os huske også at lægge mærke til dem, vi ikke kender i forvejen (…) Er der brug for en hjælpende hånd, lidt omsorg, eller blot et genkendende godmorgen, et nik til den, vi står i kø med ved kassen? Man kan være ensom, også i vores travle, myldrende hverdag.«

På årets sidste dag brugte Dronningen desuden nytårstalen til at se ud over det land, som hun kender bedre end de fleste. Uden at sige det direkte, kom hun ind på debatten om det delte Danmark. »Nogle steder snurrer hjulene, erhvervslivet blomstrer, og stoltheden lyser ud af alle, jeg møder. Andre steder er forholdene vanskeligere, der er klart problemer med at få økonomien til at hænge sammen og med at holde modet oppe.«

Den gode nyhed er, at der er håb om, at økonomien får fart i 2017, og at det gælder om at udnytte den mulighed. »Økonomien er i vækst. Det er nu, der er brug for mennesker med ideer og gåpåmod overalt,« sagde Dronningen.

Endelig kom regenten med en særlig hilsen til Aarhus, der snart vil stråle som europæisk kultur, ligesom hun sendte de traditionelle varme hilsener til Færøerne og Grønland. Med sine fintfølende antenner har hun om nogen opfattet, at grønlændere og færinger navnlig i 2016 har været ude med kritik af Danmark, og hun ved, at der er brug for at styrke fællesskabet – også på dette punkt.

Med talen viste Dronningen, at end ikke de største tekniske nedbrud hos YouSee kan kortslutte hendes rolle som et samlingspunkt, der formår at formulere kloge ord til sine landsmænd på årets sidste dag.

Thomas Larsen er Berlingskes politiske kommentator

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.