Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dronningen inviterer officerer til middag

Dronning Margrethe afholder søndag den årlige hæderstegnsmiddag for ansatte i hæren, søværnet og flyvevåbnet. Også kronprinsparret vil deltage i middagen.

Dronningen vil sammen med kronprinsparret deltage i en hædersmiddag for forsvaret og flyvevåbnet søndag. Scanpix/Sarah Christine Nørgaard
Dronningen vil sammen med kronprinsparret deltage i en hædersmiddag for forsvaret og flyvevåbnet søndag. Scanpix/Sarah Christine Nørgaard

Dronning Margrethe er traditionen tro taget på to ugers privat vinterferie i udlandet, men søndag den 11. marts slutter ferien officielt, når dronningen vender tilbage til de royale pligter.

Søndag afholder hun nemlig den årlige hæderstegnsmiddag for hæren, søværnet og flyvevåbnet.

Middagen vil finde sted på Fredensborg Slot klokken 20.00, oplyser kongehuset.

»Hæderstegnsmiddagen afholdes på skift mellem de tre værn, og i år er de inviterede officerer fra forsvaret og flyvevåbnet, som har modtaget hæderstegnet,« skriver kongehuset på sin officielle hjemmeside.

Også kronprins Frederik og kronprinsesse Mary vil deltage i middagen, der har til formål at hædre udvalgte officerer fra forsvaret og flyvevåbnet.

Det var dronning Margrethes far, Frederik den IX, som i 1953 oprettede flyvevåbnets og forsvarets hæderstegn som en parallel til søværnets hæderstegn, der som det første blev indstiftet i 1801 af Christian den VII.

På sin hjemmeside oplyser kongehuset, at flyvevåbnets og forsvarets hæderstegn tildeles for god tjeneste i 25 år.

Den danske regent tog på vinterferie den 26. februar.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.