Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dronningen fejret i Aarhus: »Hun betyder noget for hele Danmark«

For mange jyder er dronning Margrethe en af deres egne, og onsdag blev hun hyldet efter alle kunstens regler i et tætpakket Aarhus.

Hurra, hurra, hurra!

Borgmester Jakob Bundsgaard (S) får hjælp fra tusindvis af borgere, da han onsdag middag slår tonen an fra balkonen på Aarhus Rådhus, hvor dronning Margrethe hyldes i anledning af den forestående 75-års fødselsdag. Forinden er hun sammen med sin prinsgemal kørt gennem byen i karet.

Det er ikke kun aarhusianerne, der står i folkemængden og vifter med papirflag. Michael Frandsen har taget turen fra Herning.

»Min kone synes, det var en god ide at køre til Aarhus for at opleve det,« siger han med et glimt i øjet og tilføjer:

»Jeg synes godt om Dronningen, og det har jeg altid gjort. Vi er det, man kan kalde royale i vores familie.«

Michael Frandsen glæder sig over, at der eksisterer et så tæt bånd mellem kongefamilien og Jylland.

»Dronningen betyder noget for hele Danmark - i særdeleshed også Jylland. Hun har sin faste residens herude på Marselisborg, og hun har også taget en uddannelse på Aarhus Universitet. Vi føler absolut, at vi har ligeså meget ret til at sige, at hun tilhører hovedlandet, som dem derovre, som selvfølgelig siger, at hun tilhører dem,« siger han med tanke på københavnerne.

Et andet sted på Rådhuspladsen lyder tilsvarende toner.

»Jeg synes, det er dejligt, at vi kan fejre Dronningens 75-års fødselsdag i Aarhus i stedet for, at det altid foregår i København,« siger Heidi Thomassen fra Auning på Djursland, der har taget sin datter, Julie, med til byen.

»Jeg har set Dronningen flere gange. Jeg synes, at hun er meget smuk og sød,« lyder skudsmålet fra Julie.

Dorthe Jørgensen betragter festlighederne fra en bænk i udkanten af Rådhuspladsen:

»Jeg er kommet, fordi jeg synes, det er på tide, at jeg kom ind og hyldede Dronningen. Nu har jeg set hende længe i fjernsynet, så det er sjovt at se hende live.«

Efter balkonscenen fejres Dronningen ved en frokostreception på Aarhus Rådhus. Onsdag aften fortsætter festlighederne med TV 2s store fødselsdagsshow, der sendes direkte fra Musikhuset i Aarhus.

Under besøget i Aarhus er Dronningen ledsaget af prins Henrik, Kronprinsparret samt prins Joachim og prinsesse Marie.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.