Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dronning overraskede borgmester med fornem gave

Dronningen tog fusen på Kalundborgs borgmester, da hun tirsdag begyndte sit sommertogt i byen.

Dronning Margrethe gennemfører i år to sommertogter i Danmark, og i slutningen af august går turen også til Bornholms Regionskommune. Scanpix/Claus Bech
Dronning Margrethe gennemfører i år to sommertogter i Danmark, og i slutningen af august går turen også til Bornholms Regionskommune. Scanpix/Claus Bech

Alt er planlagt ned til mindste detalje, når dronning Margrethe i disse dage besøger Kalundborg, som er første stop på hendes årlige sommertogt med Kongeskibet Dannebrog.

Men da majestæten tirsdag gik i land på byens havn, overraskede hun byens borgmester, Martin Damm, ved at afvige fra programmet og invitere ham og hustruen om bord på skibet.

Det skriver Billed-Bladet.

Dronningen havde nemlig en gave i ærmet til Venstre-borgmesteren, fortæller han til ugebladet.

- Jeg blev meget overrasket, for det var jo noget, der ikke stod i det ellers meget detaljerede program for dronningens besøg. Så der gik 1.000 tanker gennem mit hoved, fortæller Martin Damm.

Dronningen ventede på borgmesteren og hans hustru, Vivian, i agtersalonen, og her sagde hun et par ord, inden hun til stor glæde for Martin Damm satte Ridderkorset på hans revers.

Borgmesteren, der har stået i spidsen for kommunen siden 2009, havde ikke haft den mindste anelse om majestætens planer.

- Der tog dronningen virkelig fusen på mig. Og dronningen så ud som om, hun virkelig syntes, det var morsomt at kunne overraske med noget, der ikke stod i programmet og sagde bare, at hun mente, det var på tide, siger borgmesteren til Billed-Bladet.

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.