Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dronning afslører detaljer om sin egen kroning

I en kommende dokumentar taler britiske dronning Elizabeth om sin kroning, der ligger mange år tilbage.

Dronning Elizabeth blev kronet 2. juni 1953. Scanpix/Adrian Dennis
Dronning Elizabeth blev kronet 2. juni 1953. Scanpix/Adrian Dennis

Den 91-årige britiske regent, dronning Elizabeth, sætter i en ny dokumentar ord på et af sit livs største dage.

I dokumentaren »The Coronation« (kroningen, red.) fortæller dronning Elizabeth om den dag i juni 1953, hvor hun fik sat kronen på hovedet.

Det skriver BBC.

Men den britiske monark fortæller desuden også om kroningen af sin far, kong George VI, som blev kronet i 1937, da dronning Elizabeth var blot 11 år.

»Jeg har set en kroning, og jeg har været modtageren ved den anden, hvilket er ret bemærkelsesværdigt,« siger dronningen i dokumentarfilmen.

I dokumentaren taler dronningen med den royale kommentator Alastair Bruce om den store dag, hvor hun som blot 25-årig fik sat kronen på hovedet.

Men i dokumentaren er der også øjenvidneberetninger fra andre, som overværede dronningens kroningsdag. Blandt andre optræder en tidligere kordreng, der som 12-årig sang solo ved den store begivenhed.

BBC's direktør for indhold, Charlotte Moore, glæder sig over, at dronningen har ladet sig interviewe til dokumentaren.

»Det er en ære, at hendes majestæt dronningen afslører sin intime viden om kronjuvelerne og kære barndomsminder fra da hendes far, kong George VI, blev kronet,« siger Charlotte Moore til BBC.

»The Coronation« vil blive sendt på BBC One 14. januar.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.