Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Drømmen er at have et job i lang tid«

I København forsøger Dansk Flygtningehjælp at gøre flygtninge klar til at arbejde på byggekoncernen NCCs byggepladser.

Ti flygtninge sidder i øjeblikket på skolebænken på å NCC Jobskolen i Københavns nordvestkvarter for at lære danske fagudtryk og andre færdigheder, der skal gøre dem i stand til at bestride job i byggebranchen. Foto: Malene Anthony Nielsen
Ti flygtninge sidder i øjeblikket på skolebænken på å NCC Jobskolen i Københavns nordvestkvarter for at lære danske fagudtryk og andre færdigheder, der skal gøre dem i stand til at bestride job i byggebranchen. Foto: Malene Anthony Nielsen

Det yderste af syriske Mohammad Khalils ring- og lillefinger på højre hånd mangler. Han har mistet fingerspidserne i en svejseulykke. Han er 34 år og har arbejdet som svejser, siden han var 11. Først i Syrien og senere i Libanon, Tyrkiet og Marokko. Nu er han i Danmark og skal finde vej ind på det danske arbejdsmarked.

For Mohammad Khalil og ni andre flygtninge fra Syrien, Eritrea og Somalia går den vej gennem projektet Jobskolen – et samarbejde mellem Dansk Flygtningehjælp og byggekoncernen NCC, som skal forberede flygtninge på et arbejde i byggebranchen. Undervisningen foregår de første fire uger i et klasselokale i Københavns nordvestkvarter. Derefter følger 26 uger på en byggeplads.

(Artiklen fortsætter under billedet.)

Her er det Mohammad Khalil, som er kommet til Danmark fra Syrien, og han går på skolen for at blive klar til arbejdsmarkedet.
Her er det Mohammad Khalil, som er kommet til Danmark fra Syrien, og han går på skolen for at blive klar til arbejdsmarkedet.

»Er der nogen, der kan sige, hvad et skilt er,« spørger underviser Kristine Buskov.

Hun underviser de ti flygtninge i de danske ord og vendinger, som de vil få brug for på en byggeplads. Det er anden dag på Jobskolen, og dagen er gået med at lære ord for sikkerhedsudstyr. Nu er de nået til skilte.

»Der er der, hvor der står 50 km/t på,« siger Abdihakim Mohamed. Han er 21 år og er som den eneste i klassen fra Somalia. Han har været i Danmark, siden han for tre år siden blev familiesammenført med sin mor, som boede her i forvejen.

Der bliver hvisket på arabisk. Dem, der har forstået, hvad et skilt er, oversætter det til sidemanden. Det er nemlig ikke alle, der kan dansk. Det er ikke et krav.

Hellere et job end praktik

På Jobskolen skal flygtningene lære fagudtryk, og hvordan man opfører sig på en dansk arbejdsplads.

De ti elever er udvalgt, fordi de har vist en særlig motivation for at komme til at arbejde i byggebranchen.

Mohammad Khalil har erfaring som svejser, men han har ikke haft et job i de to år og otte måneder, han har været i Danmark. Han har været i praktik og på sprogskole.

»Jeg vil gerne have et arbejde,« siger han. »Jeg vil ikke have penge fra kommunen, og jeg vil hellere have et job end at være i praktik.«

Somaliske Abdihakim Mohamed har haft arbejde i Danmark. Han har arbejdet på et lager og et vaskeri, men begge dele har kun været nogle få måneder. Da han boede i Somalia, drømte han om at læse internationale studier og blive ambassadør. Nu er drømmen at få et fast arbejde.

»Det er svært at få et arbejde i Danmark. Jeg har sendt mange ansøgninger uden at få svar, og man skal helst kende nogen. Jeg vil gerne have et job i lang tid, så jeg kan hjælpe min familie,« siger han.

(Artiklen fortsætter under billedet.)

Abdihakim Mohammed er kommet til Danmark fra Somalia, og han går på skolen for at blive klar til arbejdsmarkedet.
Abdihakim Mohammed er kommet til Danmark fra Somalia, og han går på skolen for at blive klar til arbejdsmarkedet.

Det er anden gang, at Jobskolen har startet et hold, der skal gøre flygtninge klar til at arbejde på en byggeplads. Der var 15 flygtninge på det første hold. I dag er ti af dem i beskæftigelse ifølge Dimitris Karakaxas, der er chefkonsulent hos Integrationsnet, som er en del af Dansk Flygtningehjælp.

»Vi håber, at de ti flygtninge på det nye hold vil komme i arbejde, men vi oplever generelt udfordringer, som gør, at det kan være svært at få flygtninge i arbejde,« siger Dimitris Karakaxas.

Han nævner som eksempler gæld, syge familiemedlemmer og personlige problemer. Han påpeger også, at selv om Dansk Industri og virksomheder melder ud, at de har job til flygtninge, vil de have folk, der kan rigtig meget, og det er ikke altid, at flygtninge kan leve op til de høje forventninger.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.