Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Driftsinspektør tiltalt for bestikkelse med byggematerialer

To mænd er under anklage i østjysk bestikkelsessag med levering af byggematerialer for 25.000 kroner.

Når man er offentligt ansat, så er det strafbart at modtage gaver i forbindelse med sin stilling. Derfor bør en østjysk driftsinspektør nu straffes, mener anklagemyndigheden.

Manden har været ansat på en større uddannelsesinstitution i det østjyske, og her har han i fem år til januar 2015 modtaget gaver fra en ansat i byggefirmaet MT Højgaard.

Driftsinspektøren modtog for omtrent 25.000 kroner byggematerialer, lyder det i anklageskriftet mod de to mænd.

Medarbejderen fra MT Højgaard er nemlig også anklaget i sagen. For ligesom det er ulovligt som offentligt ansat at modtage gaver, så er det også ulovligt at give gaver til offentligt ansatte.

Driftschefen fik ifølge anklageskriftet to gange leveret byggematerialer til sit sommerhus på Samsø på MT Højgaards regning. Det skete tilbage i september 2012 og i februar 2014.

Derudover har medarbejderen fra MT Højgaard flere gange stillet en trailer ved uddannelsesinstitution. Traileren indeholdt værktøj og byggematerialer, og som det hedder i anklageskriftet, var disse til "fri afbenyttelse".

Sagen mod de to mænd bliver behandlet ved Retten i Aarhus på mandag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.