Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dressurrytter er udleveret til sydkoreanske myndigheder

Den 20-årige Chung Yoo-ra er tirsdag udleveret til Sydkorea, som mistænker hende i korruptionssag.

Arkivfoto. Den 20-årige sydkoreanske dressurrytter Chung Yoo-ra er blevet udleveret til Sydkorea.
Arkivfoto. Den 20-årige sydkoreanske dressurrytter Chung Yoo-ra er blevet udleveret til Sydkorea.

Den 20-årige sydkoreanske dressurrytter Chung Yoo-ra er tirsdag blevet udleveret og er på vej hjem til Sydkorea.

Det oplyser kommunikationsmedarbejder i anklagemyndigheden Simon Gosvig.

Den internationalt efterlyste kvinde blev anholdt af Nordjyllands Politi 1. januar i Aalborg-forstaden Gug.

Chung Yoo-ra anklages af de sydkoreanske myndigheder blandt andet for medvirken til økonomisk kriminalitet og for eksamensfusk. Hun nægter sig skyldig i alle anklager.

I første omgang kæmpede hun mod en udvisning og gik rettens vej. 19. april afsagde Retten i Aalborg kendelse om, at hun skulle udleveres.

Chung Yoo-ra kærede kendelsen til Østre Landsret. Ifølge hendes advokat, Michael Juul Eriksen, kæmpede hun mod udlevering, fordi hun var bange for at miste kontakten til sin lille søn.

Men efter at have været i kontakt med advokater og myndigheder i hjemlandet, besluttede hun i sidste uge at droppe sagen i Østre Landsret og lade sig udlevere.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.