Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Drenge halter efter piger i dansk og matematik

Karakterkløften mellem drenge og piger i fagene dansk og matematik er øget i løbet af de seneste år. Karakterkrav for gymnasiale uddannelser, som politikerne netop nu diskuterer, vil derfor ramme drengene hårdere end pigerne, vurderer forskere.

ARKIVFOTO. Elever i Bagsværd er til folkeskolens afgangsprøve.
ARKIVFOTO. Elever i Bagsværd er til folkeskolens afgangsprøve.

Piger får bedre karakterer end drenge i fag som dansk og matematik, men i en årrække har forskellen på drenge og pigers karakterer i folkeskolen ligget stabilt. Nu viser en ny analyse fra tænketanken Kraka, at drengene halter mere og mere efter. Det skriver Politiken.

I 2008 var pigernes karaktergennemsnit 0,5 karakterpoint foran drengene i dansk og matematik, mens det i 2013 var på 0,8.

Forskningschef i Kraka Kristian Thor Jakobsen siger til Politiken, at de karakterkrav til at komme ind på en gymnasial uddannelse, som politikerne diskuterer, vil ramme drengene hårdere, end de vil ramme pigerne.

»Hvis politikerne ønsker at gøre mere brug af karaktererne fra folkeskolen for at komme ind på en ungdomsuddannelse, kan det blive et større problem for drengene end for pigerne, fordi de halter mere og mere efter,« siger han til avisen.

80 procent af pigerne fik ved 9. klasses afgangsprøve i 2013 mindst 4 i snit i dansk og matematik, mens det kun var 72 procent af drengene, der opnåede samme resultat.

Forskere siger til Politiken, at den stigende karakterkløft er problematisk, fordi karaktererne ved afslutningen af grundskolen kan få betydning for, hvilken ungdomsuddannelse danske unge senere kan tage.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) siger til Politiken, at hun vil sætte en undersøgelse i gang for at sikre, at afgangsprøverne »ikke skævvrider på køn.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.