Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Drenge døde af meningitis efter advarsler om fejl i meningitisbehandling

Danske Regioner mener, at sundhedsvæsnet skal lære af sine fejl, men at fejl ikke kan undgås helt.

ARKIVFOTO.
ARKIVFOTO.

Siden januar 2016 er to teenagedrenge døde af smitsom meningitis, efter at de blev fejlbehandlet i sundhedsvæsnet. Det skriver DR.

DRs research viser, at det ikke er første gang, at der er sket fejl i behandlingen af patienter med meningitis. Gennem flere år har der været problemer på hospitaler og hos lægevagten med at opdage og behandle den farlige sygdom.

Problemerne bliver påpeget i rapporter fra både 2007, 2011 og 2014. De er alle udarbejdet af den myndighed, der vurderer klager over patienters behandling i sundhedsvæsnet.

I rapporten fra 2011 konkluderer Patientombuddet, at »alvorlige hændelser vedrørende behandling af meningitis opstår jævnligt, og at de kan have store konsekvenser for patienterne, sundhedspersonalet og samfundsøkonomien.«

Selvom rapporter gennem flere år har påpeget fejl i behandlingen af meningitis, vurderer Lars Bjerrum og Carsten Schade, at der er behov for at sikre, at sundhedspersonalet lærer af fejlene.

»Der er jo en viden, der ikke er nået ud til det relevante personale. Og en uddannelse, der ikke er god nok på det her område,« siger Carsten Schade.

»Vi skal holde fast i, at størstedelen heldigvis bliver håndteret på en korrekt måde. Men når man har nogle sager, hvor unge mennesker bliver håndteret forkert, så skal man jo kigge tilbage og se på, hvad kunne have været gjort anderledes,« siger Lars Bjerrum.

Artiklen fortsætter under grafikken

Formand for Danske Regioner, Bent Hansen, mener, at det danske sundhedsvæsen allerede har et godt system, der samler op på de fejl, der foregår i behandlingen af patienter.

Når du siger, at I tager læring af det, der sker, hvordan kan du så forklare, at de samme fejl sker igen og igen?

»Fordi vi har altså flere millioner akutte tilfælde, akutte besøg hvert eneste år. Og derfor at sige, at det her aldrig sker igen, det ville ikke være seriøst.«

Vil du stå fast på, at I har det rigtige system til at lære af fejl?

»Ethvert dødsfald på den her måde er jo en katastrofe. Det kan vi jo ikke bare se overhørig, hvis der er sket en fejl. Så skal vi jo lære af det. Men garantere, at der aldrig kan ske fejl igen, det kan man ikke.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.