Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dræbte grillejer med fire skud og blev udvist: Nu er han anholdt igen i Danmark

For tretten år siden skød og dræbte han en mand foran en grillbar i Bogense. Nu er han blevet anholdt på en campingplads i Ebeltoft - selvom han egentlig er udvist for bestandigt fra Danmark.

ARKIVFOTO.
ARKIVFOTO.

Der gik fem år, fra den tyske statsborger Harald Trollmann dræbte ejeren af Tex Grillen i Bogense med fire skud, til han blev dømt for sin forbrydelse.

Med dommen på 16 års fængsel fulgte en udvisning af Danmark. For bestandig.

Det har dog ikke stoppet ham i at krydse grænsen igen, og kort efter midnat natten til torsdag blev den nu 63-årige mand anholdt på en campingplads i Ebeltoft. Det skriver Newsbreak.dk. Til Fyens.dk har vagtchef ved Østjyllands Politi Jens Rønberg oplyst, at manden blev anholdt i forbindelse med en rutinemæssig kontrol.

Harald Trollman blev efterfølgende torsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør.

'Resultatet af fremstillingen blev at den 63-årige fik en straksdom på 20 dages fængsel. Han bliver derefter eskorteret ud af landet', skriver Østjyllands Politi på Twitter.

I flere år så den nordfynske drabssag, der blev kendt som grillbar-mordet, ud til aldrig at blive opklaret.

800 mennesker blev afhørt, uden at det førte til noget, før politiet i 2008 fandt hans flugtbil, som han havde dumpet i Mariager Fjord. Et anonymt tip førte ifølge Amtsavisen nogle dage senere til, at politiet fandt en pistol i Haralds depotrum i Randers. Det viste sig at være gerningsvåbnet.

Kort tid efter blev Harald Trollmann anholdt på et hotel i Hornslet.

Motivet til drabet var angiveligt, at grillejeren skyldte Harald Trollmann penge.

»Det var i første omgang ikke meningen at skyde ham. Jeg ville trække en streg i sandet og have mine penge. Jeg var blevet træt af at blive holdt hen. Men da jeg tog beslutningen, var det nemt for mig at gøre. Jeg skulle bare ramme rigtigt,« har den tyske statsborger tidligere fortalt i et interview med Amtsavisen.

Efter at have afsonet sin dom i Danmark, blev han udvist for bestandigt og eskorteret tilbage til Tyskland.

Det samme bliver han nu igen om tyve dage.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.