Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Drabssigtet rocker er fundet død i sin celle i Holbæk

24-årig mand var sigtet for at have deltaget i likvideringen af tre unge mænd på Frederiksberg.

Det var en revolver magen til denne, der blev brugt, da tre unge mænd i november blev dræbt i en lejlighed på Frederiksberg. Nu er en af de seks sigtede i sagen død i sin celle i arresthuset i Holbæk (arkivfoto). Free/Københavns Politi
Det var en revolver magen til denne, der blev brugt, da tre unge mænd i november blev dræbt i en lejlighed på Frederiksberg. Nu er en af de seks sigtede i sagen død i sin celle i arresthuset i Holbæk (arkivfoto). Free/Københavns Politi

København. Et medlem af Bandidos er død i sin celle i et arresthus. Han var varetægtsfængslet i sagen om et tredobbelt drab på Frederiksberg i november.

Dødsfaldet er sket i arresthuset i Holbæk. Rockeren blev 24 år, skriver ekstrabladet.dk lørdag.

I Københavns Politi bekræfter vicepolitiinspektør Jens Møller, at den fængslede er fundet død fredag aften.

- Det undersøges af Midt- og Vestsjællands Politi, siger Jens Møller.

Manden var sigtet for sammen med fem andre mænd at stå bag likvideringen i november af tre unge mænd i en lejlighed på Frederiksberg.

De blev skudt, mens de lå og sov.

Efter lang tids efterforskning mente efterforskerne i Københavns Politi at have tilstrækkeligt med beviser mod seks mænd, og en dommer varetægtsfængslede dem alle 19. april.

Flere af dem har forbindelse til Bandidos.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.