Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DR-medarbejdere beholder deres betalte frokostpause

DR taber faglig voldgift om inddragelse af medarbejderes betalte spisepause, som var varslet til sommer.

Voldgiftsretten har afgjort, at DR's medarbejdere også fremover har ret til betalt spisepause. Det oplyser Dansk Magisterforening til Ritzau.
Voldgiftsretten har afgjort, at DR's medarbejdere også fremover har ret til betalt spisepause. Det oplyser Dansk Magisterforening til Ritzau.

Medarbejderne i DR får alligevel lov til at beholde den betalte spisepause, som deres arbejdsgiver ellers havde varslet, at de ville miste fra og med denne sommer.

En faglig voldgift har afgjort, at spisepausen ikke kan afskaffes uden en overenskomstforhandling.

- Voldgiftsretten har slået fast, at spisepausen er et overenskomstanliggende. Vi tager afgørelsen til efterretning og respekterer naturligvis udfaldet, siger økonomidirektør Nikolas Lyhne-Knudsen fra DR.

På medarbejdersiden er der glæde over sagens udfald. En lang række faglige organisationer har været parter i sagen, herunder Dansk Magisterforening.

- Kendelsen understreger, at en langvarig rettighed ikke bare kan skrottes.

- Det er en vigtig sejr for fagforeningerne og fornuften, ligesom det er for medarbejderne i DR, hvis arbejdsuge ikke forlænges med 2,5 time for samme løn, siger foreningens formand, Camilla Gregersen.

Også formanden for Djøf Privat, Henrik Funder, er meget tilfreds med afgørelsen.

- At fjerne den betalte frokost svarer til arbejdstid, der udgør 7,2 pct. af lønnen. Det ville have været en voldsom forringelse.

- Man skal huske, at medarbejderne jo også står til rådighed i frokostpausen, siger han.

Varslingen om, at den betalte spisepause ville blive afskaffet, faldt for mere end to år siden, i forbindelse med at DR som et led i en ny medieaftale skulle finde penge på budgettet.

En voldgiftskendelse kan ikke ankes, og derfor står den ved magt.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.