Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Donorbørn gør op med fortidens fortielser

Diskretion har i årevis fulgt fertilitetsbranchen som en skygge. Men donorbørn forsøger med alle midler at bryde hemmelighedskræmmeriet. I fremtiden vil flere sager som Marcus-sagen se dagens lys, lyder forudsigelsen.

Marcus Vestergaard Pedersen er en af de donorbørn, for hvem sædceller og æg formentlig er blevet forbyttet på fertilitetsklinikken, så han ikke er biologisk beslægtet med hverken far eller mor. Det har fået ham til at søge efter sin biologiske mor. Foto: Richard Sylvestersen
Marcus Vestergaard Pedersen er en af de donorbørn, for hvem sædceller og æg formentlig er blevet forbyttet på fertilitetsklinikken, så han ikke er biologisk beslægtet med hverken far eller mor. Det har fået ham til at søge efter sin biologiske mor. Foto: Richard Sylvestersen

I sidste uge stod 19-årige Marcus Vester­gaard Pedersen fra Randers frem på norsk TV for at lede efter sin biologiske mor. Siden har historien om Marcus’ tilblivelse fyldt meget i det danske mediebillede, og man forstår godt hvorfor. For historien om Marcus er det, som både fertilitetsklinikker og vordende forældre, der får hjælp til graviditet, frygter allermest. At der sker fejl, så enten æg- eller sædceller bliver forbyttet, og at forældre dermed ikke er biologisk beslægtede med deres børn.

Læs også: Danske Marcus blev født af den forkerte kvinde - nu leder han efter sin biologiske mor

Læs også: Fertilitetslæge om Marcus-sagen: Der kan ske menneskelige fejl

Marcus skiller sig med sit mørke hår og brune øjne åbenlyst ud fra sine blonde forældre, Marianne Sørensen og Henrik Pedersen fra Randers. Efter at have konfronteret fertilitetsklinikken ved han nu, at hans biologiske mor med stor sandsynlighed er fra Iran, og han kender også hendes fødselsår. Han ved desuden, at hendes søster fra Norge mødte moderen på den danske fertilitetsklinik 9. marts 1995, hvor hun fik taget ægceller ud, der senere blev befrugtet med donorsæd. Men flere oplysninger må han ikke få. Fertilitetsklinikken begrunder svaret med, at man er bundet af tavshedspligt.

Læs også: Ekspert om Marcus-sagen: Loven tager ikke højde for det her

Selv om Marcus Vestergaard Pedersens historie er uhyre sjælden, er det ikke første gang, at danske donorbørn finder ud af, at de i virkeligheden slet ikke er biologisk beslægtede med deres far eller mor. Det sker eksempelvis, når sygdomstilfælde rammer, og sygdommens arvelighed skal undersøges. Berlingske er bekendt med flere eksempler, hvor blodprøver midt i et sygdomsforløb afslører for det nu voksne donorbarn, at dets mor eller far ikke er den, de troede.

Travle fertilitetslæger

Siden insemination med donorsæd for alvor blev udbredt på danske hospitaler i 1950erne, har lægestanden vogtet om donorers identitet. Fertilitetslæger slettede i en årrække med stolthed ethvert bevis eller spor, der kunne knytte donor til det par, som modtog hjælpen. Og lægerne havde brug for deres donorer.

Efter aborten blev givet fri i 1973, faldt antallet af spædbørn, der blev bortadopteret, og ti procent af alle gifte par var i midten af 1980erne ufrugtbare.

Mange hospitaler havde deres eget donorkorps tilknyttet, og kun få oplysninger gik ud om donorerne. Ofte var de medicinstuderende, lyder det. Helt frem til midten af 1990erne rådgav fertilitetslæger endda forældre til at skjule, at manden i forholdet ikke var biologisk far til det barn, der kom ud af inseminationen. Røgsløret har betydet, at fejl er foregået ubemærket af offentligheden, og at ømtålelige sager er blevet dysset ned.

Eksempelvis har Berlingske beskrevet sagen om Henrik Koch, der i 1997 forsøgte at advare eventuelle donorbørn om en fifty-fifty risiko for en arvelig kræftsygdom, men hvor et lægeudvalg med Sundhedsstyrelsens accept lukkede sagen.

Donoranonymiteten stod i vejen for kontakt til børnene, lød udvalgets begrundelse.

Læs også: Marcus-sag sår tvivl om sikkerhed ved fertilitetsbehandling

Læs også: Etisk Råd: Mor til forbyttet barn har ret til anonymitet

Læs også: Næstformand for Etisk Råd: Klinik bør kontakte mor til forbyttet barn

Berlingske har også beskrevet, at nogle sæddonorer er ophav til mellem 100 og 200 børn på verdensplan. Trods en mangeårig tommelfingerregel om maksimalt 20 danske børn pr. donor findes der desuden eksempler på, at nogle sæddonorer er ophav til flere end 50 danske børn.

Det har fået bekymringer om donorbørns risiko for at blive kæreste med en ukendt halvsøster eller -bror til at blomstre.

I takt med at donorbørnene er blevet voksne, har hensynet til donoranonymitet forrykket sig. Sædbranchen sælger nu også ikke-anonym donorsæd og har desuden udvidede donorprofiler, hvor man som kunde kan købe sig til baggrundsoplysninger og børnefotos. Kravet om mere åbenhed og kontrol har været med til at rette op på fortidens mere lemfældige praksis.

Siden 2007 har EUs vævsdirektiv sikret, at Sundhedsstyrelsen orienteres, hvis der sker forbytninger som i Marcus-sagen. Eller hvis et donorbarn fødes med misdannelser, og der opstår mistanke om arvelige sygdomme hos en donor.

Finder selv vej

Flere gange har Etisk Råd siden sin oprettelse i 1987 taget spørgsmålet om donoranony­mitet op, og selv i dag er Rådet splittet i spørgsmålet om børns ret til at kende deres ophav. Spørgsmålet er især aktualiseret af, at donorbørn ofte ønsker at kende til deres biologiske ophav.

I 2009 oprettede Jasmin Sommer Alsholm en facebookgruppe for donorbørn, og gruppen har i dag op mod 2.600 medlemmer. Flere end 400 gange er danske donorbørn blevet matchet med halvsøskende, som finder hinanden ved at sammenligne deres donormors eller -fars donorkode. I gruppen har op mod 60 sæd- og ægdonorer tilmed givet sig til kende.

I USA har Wendy Kramer, stifteren af donorregistret Donor Sibling Registry, flere end 46.000 medlemmer i 42 forskellige lande. Også hun kender til donorbørnenes kamp mod anonymiteten. Og donorbørnenes jagt afslører ofte ikke artige historier om den branche, der i sin tid lavede dem.

»Når donorbørn født i perioden 1940erne til 1980erne kommer til os for at lede efter deres donor, råder jeg dem i første omgang til at rette blikket mod deres mors læge. Ofte er det svaret. Der er flere eksempler på, at fertilitetsindustrien har været sjusket og ved en fejl lavet forbytninger. Men der er også tilfælde, hvor lægen selv har været donor.«

Wendy Kramer peger også på, at slægtskabsanalyser vinder frem. Om kort tid vil vi alle med et celleskrab i munden og en simpel DNA-test kunne finde nære slægtninge, som vi ikke hidtil har kendt. »Den slags beviser kan ingen løbe fra,« siger hun.

Marcus Vestergaard Pedersen har tyet til DNA-test i jagten på sin biologiske mor. Men der var kun få, fjerne match i de yderste grene af familietræet. Da Marcus hverken kender sin mor eller sin donorfar, er det umuligt at bestemme, om de fjerne match var familie på hans mor side.

Læs også: »Det kom ikke som et chok. Det var nærmere en åbenbaring«

Læs også: Retten til en identitet

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.