Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Domstolene har en undermåler-målestok, når det kommer til voldtægt«

Hvis man ønsker flere domme i voldtægtssager, skal dommerne på kursus i »forsæt«, og loven skal moderniseres, så manglende »samtykke« og ikke »tvang« i fremtiden konstituerer en voldtægt, lyder det fra lektor i jura Trine Baumbach.

Ifølge Det Kriminalpræventve Råd bliver cirka tre ud af fire voldtægter aldrig anmeldt. Og mindre end hver femte anmeldelse ender med en dom for voldtægt.
Ifølge Det Kriminalpræventve Råd bliver cirka tre ud af fire voldtægter aldrig anmeldt. Og mindre end hver femte anmeldelse ender med en dom for voldtægt.

Trine Baumbach er ganske klar over, at hun bliver upopulær, når hun siger det - også blandt gode kolleger - men gør det ikke desto mindre.

»Der er en tendens til - og det har der altid været på voldtægtsområdet - at vi synes, at voldtægt er en frygtelig forbrydelse, men når vi sidder med den konkrete sag i retten, så dømmer domstolene så mildt som muligt,« siger Trine Baumbach, lektor og ph.d. i jura fra Københavns Universitet (KU).

»Tendensen til at finde den mindst mulige forbrydelse for gerningspersonen hænger sammen med vores syn på kvinder - også det syn, vi ikke ligesom er bevidste om.«

Sådan har det altid været, mener hun. Men især i gamle dage.

Den tækkelige præstedatter

»I gamle dage var der en tendens til, at hvis en tækkelig præstedatter blev overfaldet af en mand ved højlys dag, så var det voldtægt, men lige så snart, der var den mindste relation mellem parterne, så blev den bedømt til noget mindre, altså ulovlig tvang og den slags.«

Trine Baumbach har ved flere lejligheder gennem årene haft stærke holdninger til den måde, som voldtægt bliver dømt eller ikke dømt i de danske retssale.

Alligevel afviser hun sammen med en række jura-kolleger fra KU og Aalborg Universitet samt Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg, i dagens Berlingske, at man ved at kriminalisere uagtsomhed i voldtægtssager vil få flere domme i voldtægtssager. Det er ikke vejen frem, lyder det.

Voldtægtssag fra Roskilde

Diskussionen er kommet op igen, efter en omdiskuteret afgørelse fra byretten i Roskilde. Trine Baumbach ønsker ikke at diskutere den konkrete afgørelse, hvor tre unge mænd sidste torsdag blev frikendt for anklager om voldtægt i 2014 af en dengang 17-årig stærkt beruset pige i Herfølge på grund af manglende beviser.

Afgørelsen har sat mange sind i kog og affødt flere demonstrationer mod voldtægt under overskriften »Aldrig din skyld« i eftermiddag i flere af landets største byer.

Men hun er grundlæggende og principielt kritisk over, at det ofte er meget svært at løfte bevisbyrden i voldtægtssager. Især når sagerne handler om personer, der på den ene eller anden måde kender hinanden - såkaldt kontaktvoldtægt.

Men hvad skal man så stille op? Man skal se på rettens vurdering af »forsæt« i sager om voldtægt samt »samtykke«, lyder det. Først »forsæt«:

»På voldtægtsområdet har vi en tendens til at se meget mildt på gerningsmændenes forsæt. Vi har en tendens til at bedømme forsættet efter det, jeg kalder en undermåler-målestok. Dér, hvor man i mange andre sager ville sige - jamen, han vidste sgu da godt, hvad det her handlede om - der siger man i voldtægtssager, jamen, det var han da ikke helt klar over. Vi har set frifindelser, hvor kvinden græd under samlejet, men hvor modargumentet har været: Jeg vidste ikke, hun ikke ville. Altså, hvad tror du så? At hun græd af lykke og glæde?«

»Dommere trænger til efteruddannelse«

Den danske straffelov kan man enkelte steder blive straffet for uagtsomhed, f.eks. i forbindelse med manddrab. Men udgangspunktet i straffeloven er, at gerningsmanden skal have »forsæt«, før han eller hun kan straffes. Det betyder, at han eller hun skal have haft til hensigt at udføre den handling, som i straffeloven er strafbelagt.

Et kursus til dommerne i forsæt kunne være en idé, lyder det fra Trine Baumbach.

»Dommerne trænger til en efteruddannelse i, hvad fortsæt er. Skal vi bruge det samme fortsæt på alle forbrydelser. I en konkret bevisvurdering oplever man som sagt, at pigen græd, men at tiltalte troede, at det alligevel var i orden med samleje. Altså, hvad ville normale mennesker tænke? Hvorfor skal vi ikke dømme gerningspersonen på en normal målestok. Jo, siger nogle, de havde jo danset tæt inden. Nå, okay. Har man så samtykket i samleje, fordi man har danset med noget til en fest - det er der vel ikke nogen, der mener?«

Indfør samtykke i voldtægtsparagraffen

Derudover mener Trine Baumbach, at den strafbestemmelse, der er i straffeloven om voldtægt, faktisk er god nok, men at domstolene har svært ved at håndtere den. Derfor bør man omformulere den til moderne standarder.

Voldtægtsparagraffen §216 handler om at »tiltvinge sig samleje«. Men hun mener, det burde det skal være samtykke - altså der skal et ja til »ja« - der konstituerer en voldtægt, ikke tvang.

I dagens Berlingske fortæller DFs Peter Skaarup, at partiet er åbne for at se på "samtykke".

»Hvis ikke man har samtykke til et samleje - og nej, det behøver ikke være skriftligt - men hvis ikke man har tilkendegivet, at man er med på det her, så er det ikke i orden. Man skal formulere den, så manglende samtykke, er det, der konstituerer en voldtægt.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.