Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dommer: Sigtede havde motiv til at begå tredobbelt drab

En af de seks, der er sigtet for likvideringer sidste år, blev anholdt med krudtslam i ansigtet og på en hånd.

Tre af de sigtede i sagen om en tredobbelt likvidering på Frederiksberg i november sidste år havde motiv til at ønske de tre mænd døde.

Sådan lyder det i dommerens begrundelse for, at de fængsles i 23 dage frem til 12. maj.

Tirsdag er seks mænd, der er sigtet i sagen, blevet varetægtsfængslet. Men kun ved tre af de sigtede var begrundelsen for fængslingen, at de havde motiv for drabene. Da grundlovsforhørene blev holdt for lukkede døre, vides det dog ikke, hvad motivet var.

I dommerens begrundelse for fængslingen af en af de sigtede lød det desuden, at han havde krudtpartikler på den ene hånd og i ansigtet, da han blev anholdt dagen efter drabet.

Derfor mener dommeren, at der er begrundet mistanke for, at han skyldig.

Ifølge TV2's oplysninger er han slægtning til en person i kredsen omkring de tre dræbte.

Alle seks mænd nægter sig skyldige i sigtelserne.

Ofrene for det tredobbelte drab var Philip Rasmussen på 19 år, Suhaib Jaffar på 23 år samt Mike Vinther på 24 år. De lå og sov i en lejlighed, da de blev skudt, og politiet kalder drabene for en likvidering. Det har tidligere forlydt, at de var banderelaterede.

Drabene fandt sted 11. november cirka klokken 03.03 om natten.

I sigtelsen mod de seks lyder det, at de alle er sigtet for drab og til dels medvirken til drab. Sammen skal de have forberedt drabene ved blandt andet at have anskaffet sig to våben.

Ifølge sigtelsen befandt tre af de sigtede sig i eller ved lejligheden, da drabene fandt sted på 1. sal i en lejlighed.

Politiet har oplyst, at fem af de seks mænd, der er sigtet i forbindelse med drabene, er relateret til rockergruppen Bandidos.

De blev anholdt mandag under en større politiaktion på Sjælland.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.