Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dommer sender irske håndværkere i fængsel og ud af landet

To fætre bedrog og truede husejere i københavnske forstæder. Torsdag blev de dømt ved Retten i Glostrup.

To irske fætre er ved Retten i Glostrup blevet dømt for bedrageri, trusler og afpresning mod en række boligejere i flere københavnske forstæder. Free/Per Johansen, Pressefoto, Domstolsstyrelsen
To irske fætre er ved Retten i Glostrup blevet dømt for bedrageri, trusler og afpresning mod en række boligejere i flere københavnske forstæder. Free/Per Johansen, Pressefoto, Domstolsstyrelsen

København. Gennem et par måneder i begyndelsen af året hærgede en gruppe irske håndværkere flere københavnske forstæder, hvor de indgik aftaler om og modtog betaling for reparationer, som de aldrig havde tænkt sig at udføre.

Og hvis pengene ikke faldt hurtigt nok, eller hvis husejerne nægtede at betale for arbejde, der aldrig blev udført, sad truslerne mere end almindeligt løst.

Det lykkedes politiet at få anholdt to af dem.

Torsdag blev de to fætre på 18 og 24 år dømt ved Retten i Glostrup. De blev begge idømt et år og to måneders fængsel, men for den yngstes vedkommende blev otte måneder gjort betinget på grund af hans unge alder.

Desuden blev de begge udvist.

Makkerparret slog første gang til mod en adresse i Søborg i januar, hvor en beboer tog imod et tilbud om at få repareret sin skorsten.

Men den blev aldrig lavet, og 50.000 kroner var spildt.

Få dage senere udspillede sig en lignende situation hos en kvinde i Rødovre, der dog ikke ville punge ud til de irske fætre. Hendes afvisning resulterede i trusler mod hende såvel som mod hendes hund og hus.

En anden kunde blev hvervet i Brønshøj i marts. For 52.000 kroner ville fætrene tage hånd om et tag. Men aftalen med håndværkerne blev en ubehagelig oplevelse for den udvalgte familie.

- Jeg er ligeglad med, om I er to eller otte. Hvis vi ikke får de penge af jer, kommer vi tilbage og ødelægger det tag, så det er værre end før.

Omtrent sådan lød svadaen ifølge anklageskriftet fra den ene irske fætter til sønnen i huset i Brønshøj, og svigersønnen fik også et par ord med på vejen:

- Hvis du ikke sørger for at få betalt, så ordner jeg dig.

Ifølge anklagerfuldmægtig Maja Rasmussen lagde retten blandt andet vægt på, at der var tale om organiseret og systematisk bedrageri, og at de to fætre var en del af en større gruppe irske håndværkere, der var kommet til Danmark for at bedrage.

De to mænd nægtede sig skyldige, men valgte at modtage dommen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.