Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dommer i terrorsag overfuset af tiltalt

Terrortiltalt blev sendt ind i tilstødende lytterum efter at have udsat den kvindelige dommer for en strøm af vulgære ytringer.

København: En byge af seksuelle fornærmelser skyllede fredag ned over retsformand Marianne Madsen i Københavns Byret.

Afsenderen var 31-årige MR, som sammen med tre andre mænd er tiltalt for medvirken til terror forud for Omar el-Husseins angreb på synagogen i Krystalgade i København i februar sidste år.

MR fik kaldt byretsdommer Madsen for både "so" og "nazistluder". Det skete i forbindelse med, at han i vrede forlod retslokalet under fredagens retsmøde. Dommeren blev også præsenteret for en seksuel opfordring af en så vulgær karakter, at den ikke er egnet til gengivelse på skrift.

Det hele endte med, at MR måtte overvære resten af retsmødet fra et lytterum, men allerede på mandag vil han være tilbage i retslokalet. Her er det nemlig hans tur til at afgive forklaring i sagen.

På fredagens program var den fortsatte afhøring af 26-årige BH. Afhøringen af ham begyndte for en måned tid siden. Men der har været en længere pause, og fredag blev afhøringen færdiggjort.

Anklagemyndigheden mener, at de tre mænd har haft så nær kontakt til Omar el-Hussein i timerne efter hans angreb på kulturhuset Krudttønden, at det skal anses som medvirken til terrorisme.

Kontakten skal ifølge anklagemyndigheden vurderes som bistand og tilskyndelse til det angreb på synagogen, som Omar el-Hussein udførte senere den aften. De fire tiltalte nægter sig dog skyldige.

Men kontakten mellem de fire og el-Hussein har fundet sted. Det benægter ingen. Og BH har også indrømmet, at han godt vidste, at el-Hussein tidligere på dagen havde begået drab på Krudttønden. Ifølge BH vidste alle på internetcaféen Powerplay det.

Netcaféen var en form for tilholdssted, hvor de tiltalte opholdt sig den eftermiddag og aften. Det gjorde de tit. Og overvågningsbilleder fra stedet spiller en central rolle i anklagemyndighedens bevisførelse i sagen.

Sagen mod de fire skal efter planen behandles over cirka 30 retsdage sammenlagt. Der ventes dom sidst i september. Den dom vil afhængig af udfaldet kunne ankes af enten anklagemyndigheden eller de tiltalte.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.