Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dommens dag: Slog sygeplejersken sine patienter ihjel?

Fredag skal byretten i Nykøbing Falster afgøre, om den drabstiltalte sygeplejerske er skyldig eller ej. Anklageren går efter en livstidsdom, mens forsvareren står fast på, at der er tale om en heksejagt.

Arkivfoto: Nykøbing Falster Sygehus.
Arkivfoto: Nykøbing Falster Sygehus.

Efter knap 500 dage bag tremmer får den drabstiltalte sygeplejerske fra Nykøbing Falster Sygehus fredag sin dom.

Siden marts 2015 har den 31-årige kvinde siddet varetægtsfængslet for bl.a. tre drab og et drabsforsøg. Nu er det op til retten at afgøre, om hun er skyldig i en af de mest opsigtsvækkende drabssager i Danmark, eller om der er tale om et justitsmord, der er udsprunget af ondsindet sladder.

Sygeplejersken blev anholdt efter en 12 timers nattevagt på Nykøbing Falster Sygehus 1. marts 2015. Vagten havde udviklet sig dramatisk, idet tre ældre patienter havde fået hjertestop, hvoraf to mistede livet.

Hendes kollega – der senere er blevet anklagerens kronvidne – fattede mistanke til dødsfaldene, da hun så tiltalte stå foroverbøjet over en patient med to tomme sprøjter. Patienten fik kort efter et hjertestop, men blev senere genoplivet.

Da vagten – som sygeplejersken selv beskrev på Facebook som »den værste vagt nogensinde« – sluttede, slog kronvidnet alarm hos politiet.

Af en række blodprøver blev det dokumenteret, at den genoplivede kvinde bl.a. havde store mængder morfin i blodet. De samme stoffer – og i særdeleshed store mængder morfin – blev også fundet i blodet på to af de afdøde patienter.

Sidenhen er sygeplejersken blevet tiltalt for et mord, der skulle havde fundet sted i 2012. Her døde en mand pludselig af hjertestop, og i hans blod fandt man også tegn på store mængder morfin.

Kvinden, der yderligere er tiltalt for fem andre forhold – herunder tyveri – nægter sig skyldig i alle anklager.

Spørgsmålet om beviserne

I løbet af de seneste tre måneder har anklager Michael Boolsen og forsvarer Jørgen Lange under 25 retsmøder argumenteret for hver deres sag.

Anklagemyndigheden har i høj grad lagt vægt på vidneforklaringer fra kvindens kolleger, der i retten har fortalt, at de i årevis havde fundet hendes opførsel mistænkelig. Flere fortæller, at der ofte indtraf hjertestop og dødsfald på afdelingen, når sygeplejersken var på vagt. En mistanke, anklagemyndigheden har underbygget med en statistik, der viser, at dødeligheden blandt patienterne steg, når sygeplejersken var på vagt.

Forsvarer Jørgen Lange har derimod kaldt sagen en »heksejagt«. Ifølge ham er der tale om ondsindet sladder mellem kolleger, der har taget overhånd.

»En fjer kan hurtigt blive til fem høns,« citerede han H. C. Andersen ved et af de sidste retsmøder.

Han har gentagne gange peget på, at der mangler beviser i sagen, idet der hverken er fundet DNA eller fingreaftryk.

Det er dog ikke et argument, som anklager Michael Boolsen tager for gode varer.

»Jeg er faktisk inderligt træt af at høre påstanden om, at der ikke er noget bevis i denne sag. Det er fuldstændig forkert, og der ville heller aldrig være blevet rejst tiltale, hvis det ikke var tilfældet,« lød det ifølge BT fra anklageren under onsdagens retsmøde.

Men hvad skulle motivet for at slå sine patienter ihjel? kan man spørge.

Anklageren, der går efter en livstidsdom, har lagt vægt på, at den drabstiltalte ifølge en mentalundersøgelse lider af en såkaldt »histrionisk personlighedsforstyrrelse«. En lidelse, der ifølge anklageren kan karakteriseres ved, at man »søger spænding« og »er styret af, at man vil være i centrum«.

Det afviser forsvaret dog som motiv, da lidelsen »ikke gør hende til drabsmand«.

Kun én enkelt gang har sagens hovedperson selv taget ordet og talt for sin uskyld, da hun tog plads i vidneskranken. Her stod hun fast på, at hun er anklaget for noget, hun ikke har gjort.

Hvis kvinden fredag, findes skyldig, afgøres dernæst, hvilken straf hun skal have.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.