Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dom sikrer universitet fortsat nem adgang til udenlandske forskere

Københavns Universitet får nedsat bøde for forsker uden arbejdstilladelse fra 60.000 til 10.000 kroner.

Arkivfoto. Københavns Universitet får nedsat bøde for forsker uden arbejdstilladelse fra 60.000 til 10.000 kroner.
Arkivfoto. Københavns Universitet får nedsat bøde for forsker uden arbejdstilladelse fra 60.000 til 10.000 kroner.

Østre Landsret nedsætter en bøde til 10.000 kroner, som Københavns Universitet har fået for at have ansat en amerikansk forsker, som ikke havde fået sin arbejdstilladelse fornyet i tide.

I byretten lød bødens størrelse på 60.000 kroner. Nedsættelsen af bøden har stor betydning for universitetet.

Da bøden er under 20.000 kroner, risikerer universitet nemlig ikke at miste sin certificering til at bruge den såkaldte fast-track-ordning.

Den sikrer, at universitet hurtigt kan få medarbejdere fra lande uden for EU, EØS-lande og Schweiz.

Universitetsdirektør Jesper Olesen er glad for, at universitet ikke længere er i akut risiko for at miste sin certificering.

»Jeg er glad for, at dommen er gået i denne retning. Den giver os ret i, at bøden var ude af proportioner.«

»Vi er stærkt afhængige af udenlandsk arbejdskraft,« siger han.

Jesper Olesen er dog ikke kun optimistisk. Han kritiserer systemet omkring arbejdstilladelser.

»Det er min opfattelse, at det er unødigt besværligt. Der er en splittelse mellem arbejdstilladelse og opholdstilladelse.«

»Det er meget kompliceret - selv for vores højtkvalificerede medarbejdere,« siger Jesper Olesen.

Universitetet har omkring 700 forskere ansat, der kommer fra lande uden for EU.

Gunnar Homann, der er advokat for universitetet, forklarer, at den ændrede dom formentlig skyldes, at Østre Landsret har skelet til lignende sager.

»Domstolene er opmærksomme på, at de vejledende satser, som man hidtil havde sat op, ikke rigtig passer på en situation som denne, hvor der er sket en mindre ekspeditionsfejl.«

»Tilladelsen, som man havde fået søgt for sent, ville være givet, hvis man havde søgt rettidigt. Det har heller ikke været noget økonomisk incitament. Det er en regulær fejltagelse«, siger advokaten.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.