Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Analyse

Dødsdommen rykker nærmere, men vil Venstre eksekvere den?

Dansk Folkepartis udspil til en sundhedsreform er ubekvem for regeringen og kan få betydning såvel i finanslovsforhandlingerne som i efterårets regionsvalgkamp.

Dansk Folkepartis udspil til en sundhedsreform er ubekvem for regeringen og kan få betydning såvel i finanslovsforhandlingerne som i efterårets regions-valgkamp. Arkivfoto
Dansk Folkepartis udspil til en sundhedsreform er ubekvem for regeringen og kan få betydning såvel i finanslovsforhandlingerne som i efterårets regions-valgkamp. Arkivfoto

En definitiv dødsdom over regionerne rykker tættere på. Den har de dog undveget mange gange før, og det kan også blive tilfældet denne gang.

Men regeringen og ikke mindst Venstre sættes under et betydeligt pres for at droppe lurpasseriet og melde klart ud om regionernes fremtid, og spørgsmålet kan også blive et centralt tema i efterårets valgkamp til regioner og kommuner: Skal regionerne nedlægges, eller skal de fortsætte, fordi de egentligt gør en udmærket indsats med at hjælpe syge danskere?

Det er de spørgsmål, der nu, på ny, sættes på dagsordenen, når Dansk Folkeparti i næste uge på sit sommergruppemøde skal tage stilling til et oplæg til en sundhedsreform med en »køreplan for afskaffelse af de fem regioner«, som overskriften hedder.

I stedet ønsker partiet en statslig model, hvor hovedansvaret altid er den til enhver tid siddende sundhedsministers – både når det går bedre for kræftpatienterne, og når de medicinske afdelinger er så proppede med patienter, at det er nødvendigt at placere nogle af dem i skyllerum eller på gangen lige uden for elevatoren.

Det er velkendt, at DF ønsker at afskaffe regionerne. Det nye er, at de nu kommer med en relativt konkret plan for, hvad der skal sættes i stedet.

Det er også velkendt, at Venstre, Konservative og Liberal Alliance ligeledes i hvert fald har sagt, at de er indstillet på at skille sig af med regionerne. Der har imidlertid været usikkerhed om, hvilken struktur der så skulle være om indsatsen på sygehusene og sundhedsvæsenet i det hele taget.

Den usikkerhed har, hidtil, været brugt til at gøre – ingenting. Det er således tydeligt, at man særligt i Venstre er kommet i tvivl om, hvorvidt det nu også er så klogt at nedlægge regionerne.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var ganske positiv i sin tale på Danske Regioners generalforsamling i foråret, hvor han fastslog, at »det danske sundhedsvæsen er blevet bedre år for år« i de 10 år, der er gået, siden regionerne afløste amterne – om end han også udtrykte bekymring for bl.a. de store forskelle i service og behandling mellem regionerne.

Der står heller ikke noget om regionernes fremtid i VLAK-regeringsgrundlaget, og i realiteten har alle overvejelser om det spørgsmål været sat på stand by. Dér havde man også håbet at kunne parkere en beslutning i det mindste frem til efter næste Folketingsvalg.

Men det kan DFs udspil måske være med til at ændre på, hvis partiet f.eks. vælger at gøre det til et omdrejningspunkt i de kommende forhandlinger om finansloven. Partiet vil gerne ses som en garant for at sikre de syge optimale vilkår, og en storstilet sundhedsreform kunne være et meget synligt bevis for det.

Under alle omstændigheder bliver truslen om at udstede en dødsdom over regionerne nu luftet på ny. Regeringen og Venstre har i første omgang valgt at være høfligt afvisende overfor udspillet og at fortsætte kursen med at holde alle muligheder åbne og lade tiden gå.

Den taktik kan også lykkes denne gang, så regionerne får lov at leve nogle år endnu.

Men udspillet kan også gå hen og blive en joker i efterårets valgkamp til regioner og kommuner, hvor der godt kan være point at hente på at udstille regionernes uformåen, f.eks. når det gælder om at få indført ny IT og få akut-systemet til at fungere lige godt overalt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.