Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dobbeltdrab i grusgrav giver fængsel på livstid

23-årig mand anker dom på livstid i sagen om drabet i en grusgrav ved Sorø i september sidste år.

Retten i Næstved
Retten i Næstved

Næstved. En 23-årig mand idømmes fredag fængsel på livstid for at have dræbt to mænd i en grusgrav i Sorø.

Forbrydelsen skete i september sidste år, og anklageren har i Retten i Næstved talt om en rendyrket likvidering.

Også nævningetinget lægger i afgørelsen vægt på de skærpende omstændigheder, da den 23-årige Asbjørn Haferbier affyrede en pistol seks gange mod to mænd, der sad i en bil i grusgraven.

Med skuddene dræbte han Søren Ertmann, der blev 45 år, og den 50-årige Jan Lindskov.

Haferbier anker på stedet dommen til Østre Landsret.

Et par timer efter drabene kørte den 23-årige og en anden ung mand til Jan Lindskovs bopæl i Store Merløse for at stjæle enten penge eller narkotika. Dette mislykkedes dog.

- Det viser, at der var tale om en sådan kynisme, at straffen passende kan fastsættes til fængsel på livstid, siger retsformand Lene Sigvardt.

De seks nævninger og de tre dommere er enige om afgørelsen.

Skuddene faldt ét efter ét med flere sekunders mellemrum den tidlige morgen i september. En uhyggelig lydoptagelse er flere gange blevet afspillet i retten.

- Det tager 40 sekunder at affyre skuddene. Alle, der har hørt lydoptagelsen, ved, at det er rigtig lang tid, bemærker retsformanden.

Asbjørn Haferbier har nægtet sig skyldig, men beviserne er klare, fastslår retten. Blandt andet krudtpartikler på hans hænder og spor på den pistol, der blev brugt.

Hans forsvarer havde bedt om en straf på fængsel i 16 år. Imidlertid fik anklageren, advokaturchef Jeanette W. Andersen, medhold.

- Nogle vil måske mene, at det kan virke noget voldsomt at give livstid til en 23-årig. Kan man det? Ja, det kan man, fastslog hun i sin procedure.

Hun havde bedt om fængsel i tre år til en 20-årig mand, der deltog, da bilen med de to dræbte mænd blev brændt af og i den usømmelige omgang med ligene. Den yngre var også med til tyveriforsøget.

Her er resultatet blevet fængsel i seks måneder, og den 20-årige er straks blevet løsladt. Han har været varetægtsfængslet siden september, altså i cirka 10 måneder.

Motivet til Haferbiers forbrydelse var et mellemværende med Lindskov. Sidstnævnte havde lånt ham penge og forlangte dem tilbagebetalt. I stedet mistede han og en bekendt livet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.