Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DMI varsler om regn og torden - men kan ikke sige hvor

Et varsel for stort set hele landet melder om risiko for kraftig regn lørdag, men områder kan gå helt fri.

København. Himlens sluser nåede at åbne sig i løbet af fredagen, men et reelt skybrud blev det ikke til.

Det bliver det efter alt at dømme heller ikke lørdag, men her har DMI udsendt et varsel om kraftig regn og torden for stort set hele landet.

Kun ved Vadehavet og dele af den centrale vestkyst er der ikke risiko for voldsomt vejr. Til gengæld kan resten af landet risikere at få problemer med at holde sig tørt.

Fredag aften tog Roskilde Festival konsekvensen og opfordrede festivalgæsterne til at blive hjemme i stedet for at lægge sig i den traditionsrige kø forud for den officielle åbning.

- Vejrudsigten for i aften lyder på voldsom regn. Hvis du ikke allerede er kørt hjemmefra, anbefaler vi, at du bliver hjemme (og forbliver tør). Hvis du allerede venter i køen, er det nok en god idé at hive regnjakken frem fra din taske, skriver festivalen på Facebook.

Ifølge DMI har Roskilde ikke fået meget regn i løbet af nattetimerne, men det kan komme, lyder det fra vagthavende meteorolog Frank Nielsen.

- Det er svært at spå om, hvordan det kommer til at forløbe, siger han.

- Nogle vejrfænomener er svære at håndtere. Lørdag forventer vi eksempelvis omkring 25 grader i den østlige del af landet, mens det bliver køligere i Jylland. Så der ligger en front ned gennem landet, og det gør det svært at præcisere, siger Frank Nielsen videre.

Varslet fra DMI for lørdag advarer om kraftig regn og mulige tordenceller. Stedvis kan der falde mellem 25 og 35 millimeter regn i løbet seks timers tid.

Allerede fredag aften fik flere danskere en forsmag på vejret.

- Der kom noget torden fra Tyskland op over Østersøen og dele af Fyn og Sjælland. Men det tabte pusten, og selv om det kastede torden og regn af sig, opfyldte det ikke kravene for skybrud, siger Frank Nielsen.

Indtil videre gælder varslet for Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster, Fyn, København og Nordsjælland, Østjylland, Nordjylland, Billund, Thy og Mors, Midtjylland, Vejen, Haderslev, Sønderborg, Aabenraa, Holstebro, Lemvig og Struer.

Håbet er dog, at det kan snævres mere ind.

- I løbet af dagen, når vi bliver klogere, kan vi gøre det mere præcist både område- og regionsmæssigt, siger Frank Nielsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.