Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DMI: Udsigt til mere sol og varme efter påske

Solen fortsætter med at skinne over Danmark, og sidst på ugen venter meteorologerne, at termometret kan nå op over 15 grader.

Arkivfoto. Solen fortsætter med at skinne over Danmark, og sidst på ugen venter meteorologerne, at termometret kan nå op over 15 grader.
Arkivfoto. Solen fortsætter med at skinne over Danmark, og sidst på ugen venter meteorologerne, at termometret kan nå op over 15 grader.

Påsken har budt på flot solskinsvejr de fleste steder, selv om temperaturen har været til den kølige side.

Det pæne vejr ser ud til at fortsætte påsken ud, og sidst på ugen tegner det endda til, at temperaturen kan snige sig op over 15 grader.

Den lovende forudsigelse kommer fra vagthavende meteorolog ved DMI, Klaus Larsen.

»Det ser ganske flot ud mandag med stort set solskin til alle fra morgen til aften. Måske kan der en overgang komme skyer på Bornholm, men ellers en ganske pæn dag med en del sol, og de fleste steder mellem syv og ti grader. Lidt køligere ude ved kysterne med måske fem grader og centralt i Jylland måske op til 12 grader,« siger Klaus Larsen.

Det gode vejr skyldes et højtryk, der er ved at bygge op syd for Danmark. Og samme højtryk fortsætter med at give os pænt vejr i den kommende uge.

»Højtrykket bygger op og giver en pæn uge med solskin stort set alle dage og med langsomt stigende temperaturer. Onsdag vil vi langt de fleste steder passere ti grader, onsdag-torsdag måske op til 14 grader, og fredag kan vi måske nå op over 15 grader,« siger Klaus Larsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.