Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DMI: Tørken fortsætter - og fortsætter

Der er ingen ende at se på den tørre og varme sommer. Også de næste fire uger ser ud til at blive stort set knastørre.

Et vandingsanlæg vander en udtørret kornmark nær Serritslev i Vendsyssel, torsdag 5. juli 2018. Det varme og tørre sommervejr skaber tørke i dansk landbrug. Selv hvis der skulle komme regn nu, er skaden sket for årets høst. Partiet Venstre overvejer at fremrykke landbrugsstøtte. Det skriver Ritzau, torsdag den 5. juli 2018.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Et vandingsanlæg vander en udtørret kornmark nær Serritslev i Vendsyssel, torsdag 5. juli 2018. Det varme og tørre sommervejr skaber tørke i dansk landbrug. Selv hvis der skulle komme regn nu, er skaden sket for årets høst. Partiet Venstre overvejer at fremrykke landbrugsstøtte. Det skriver Ritzau, torsdag den 5. juli 2018.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Juli synes godt på vej til at skrive sig ind i dansk vejrhistorie som den tørreste af slagsen nogensinde. For der er stort set ikke en dråbe regn at se i prognosen for de kommende fire uger.

»Det ser tørt ud både i de næste ti dage i den detaljerede prognose, men også to-tre-fire uger frem, når vi ser på de overordnede tendenser i vejrbilledet,« siger DMI-meteorolog Herdis Damberg.

Oven i købet ser varmen ud til langsomt at tiltage, idet vindretningen på lidt længere sigt ventes at skifte, hvorved vi kan få lun luft op fra det centrale og sydlige Europa.

»Det kan give os hedebølger igen - og måske tropenætter. Det kan til gengæld øge risikoen for lokale skybrud hen mod slutningen af måneden. Men helt overordnet ser det stadig tørt og solrigt ud,« fortsætter hun.

Den bagvedliggende forklaring er en blokerende vejrsituation, hvor højtrykkene enten ligger lige over Danmark eller tæt på. Det skærmer som en paraply mod, at lavtryk og fronter for alvor kan finde vej til vores breddegrader. Og aktuelt synes intet for alvor at kunne ændre det låste vejrbillede.

Indtil videre er der på landsplan faldet mindre end én millimeter regn i juli, og vi skal efterhånden små tre uger tilbage - til dagene omkring 20.-21. juni - før der senest faldt regn i bare moderate mængder over landet som helhed.

Den mindste mængde nedbør, der er registreret i juli i dansk vejrhistorie, er 15 mm. Til gengæld er bundrekorden nået hele tre gange - i juli 1904, 1983 og 1994.

 

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.