Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

DMI: Risiko for skybrud søndag i store dele af landet

Søndag er der risiko for mellem 30-50 millimeter regn flere steder i landet, og der er advarsel om skybrud.

 Der er risiko for skybrud i store dele af landet søndag. Det skriver DMI på instituttets hjemmeside. Arkivfoto. AFP PHOTO / TORU YAMANAKA
Der er risiko for skybrud i store dele af landet søndag. Det skriver DMI på instituttets hjemmeside. Arkivfoto. AFP PHOTO / TORU YAMANAKA

Der er risiko for skybrud i store dele af landet søndag. Det skriver DMI på instituttets hjemmeside.

- Der er risiko for kraftig regn. Der kan stedvis falde mellem 30 og 50 millimeter, og desuden er der risiko for lokale skybrud med mere end 15 millimeter på 30 minutter, skriver DMI.

Advarslen gælder Vest- og Sydsjælland, Lolland-Falster, Fyn, København og Nordsjælland, Syd- og Sønderjylland, Østjylland, Bornholm, Midtjylland, Vestjylland og Mariagerfjord.

Den kraftige regn betyder, at der er risiko for oversvømmelse af lavtliggende områder og kældre, og at der kan være vand på vejene.

Fem gode råd til sikring mod skybrudsskader

Der er risiko for, at Danmark rammes af skybrud søndag. Her er fem gode råd til sikring imod vandskader.

1. Luk vinduer og døre ved varsling om kraftig regn.

2. Brug sandsække og krydsfinerplader til at blokere lavt placerede døre og vinduer. Hav spande, skovle, koste og klude klar til opsamling af indtrængende vand.

3. Sluk for elektriske apparater, der kan komme i kontakt med vandet.

4. Opbevar færrest mulige ting direkte på gulvet og især ikke ting af høj værdi. Hvis noget er nødt til at stå på gulvet, så opbevar det i plastkasser, der ikke suger vand.

5. Tjek, at udendørs riste, afløb og tagrender ikke er stoppet til af blade og snavs.

Kilder: DMI, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, Teknologisk Institut, skybrudssikringafbygninger.dk

/ritzau/

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.